Hvem gider så være millionær?

     Der er nu sat tal på, hvor meget staten kan tjene, hvis der indføres en millionærskat

Ikke angivet Ikke angivet,

15/04/2014

     Der er nu sat tal på, hvor meget staten kan tjene, hvis der indføres en millionærskat. 900 mio. kr. Så mange penge kan den danske stat umiddelbart tjene, hvis Folketinget beslutter at indføre den omdiskuterede millionærskat.

     Det viser et svar fra skatteminister Morten Østergaard (R) til Frank Aaen fra Enhedslisten.

     Meningen med skatten er, at alle med en indtægt over 1 mio. kr. skal betale en ekstra skat på 10 pct.

     Hvis skatten bliver indført herhjemme, vil det være ensbetydende med en marginalskat på 73,5 pct., oplyser tænketanken, Cepos.

     "Det må stærkt frarådes at øge marginalskatten med 10 pct.point. Dermed hæves topmarginalskatten fra 56 til 65 pct. Når afgifter indregnes, udgør den sammensatte marginalskat 73,5 pct. Det er et højt niveau og det vil skade incitamentet til at arbejde flere timer og mere produktivitet. Desuden bliver det sværere at tiltrække dygtige udlændinge til det danske arbejdsmarked," siger cheføkonom i Cepos, Mads Lundby Hansen.

     ”Skatteministeren vurderer, at millionærskatten indbringer 0,9 mia. kr. til staten efter, at der er taget højde for en mindre arbejdsindsats. Det er et meget lille beløb, man får ud af skatteforhøjelsen. For de penge kan der blot ansættes godt 2.000 offentligt ansatte. Og man ved ikke, om det reelt forbedrer velfærden," lyder det fra Mads Lundby Hansen

Læs hele artiklen :

http://epn.dk/samfund/politik/ECE6644836/hvem-gider-sa-vaere-millionaer/

      Hvorfor kalder man det ikke misundelsesafgift ?

Kilde: