ISIS er her allerede

Vi tror, det bare er noget på tv

Ikke angivet Ikke angivet,

18/08/2014

Vi tror, det bare er noget på tv. Men vi styrer direkte mod konflikt og det, der er værre.


Den islamiske bevægelse ISIS, som pt. fejrer store militære og propagandamæssige triumfer i Irak, og som inspirerer jihadister kloden over, er ikke blot en fjern trussel. Ifølge hollandsk presse har indvandrede tilhængere af denne bogstavelige udlægning af islam belejret en del af Haag. Netop i Haag, folkerettens internationale hovedsæde, har lokale ISIS-bøller fundet en ny slagmark.

Mens det nordlige Europa nød den usædvanligt varme julisommer, marcherede næsten hundrede ISIS-tilhængere gennem bydelen Schilderswijk til fordel for deres våbenbrødre i Irak og Syrien med skilte, hvor der stod ”Længe leve ISIS! Videre til Bagdad!”.