LA: De fleste muslimer er fredelige

Liberal Alliances udlændingeordfører, Merete Riisager, skriver: Mens de fleste muslimer udviser respekt for deres naboer, er der voldelige muslim...

TTP Ikke angivet,

29/07/2014

Liberal Alliances udlændingeordfører, Merete Riisager, skriver:

Mens de fleste muslimer udviser respekt for deres naboer, er der voldelige muslimske mindretal i eksempelvis Frankrig, der smadrer ruderne i jødiske butikker, og i Danmark blev en demonstration for fred i Mellemøsten for nyligt angrebet.

Vi har brug for at det tavse og fredelige flertal af muslimer i Danmark engagerer sig mere i det samfund, de er en del af og lægger afstand til de, der bruger religionen til at undertrykke andre. Frihedsrettigheder kan ikke tages for givet, og I har også et ansvar.

LA mener altså, at de fleste muslimer i Danmark er fredelige. Det er en yderst tvivlsom påstand. Det er rigtigt, at det er de færreste danske muslimer, der rent fysisk skaber ufred, men der findes andre måder at stifte ufred på.

Ifølge en undersøgelse lavet af professor Ruud Koopmans mener 65 % af muslimerne i Europa, at shariaen står over landets love. 65 % af de danske muslimer må altså formodes at være fjendtlige over for den danske lovgivning og dermed også over for frihedsrettighederne.

LA er øjensynligt hoppet på myten om islam som fredens religion. Desværre er mange af LA's vælgere hoppet på en anden myte; nemlig den om, at LA har en stram udlændingepolitik.

Kilde: