LA vil ikke stemme for Venstres udlændingestramninger

I et foreløbigt udspil til en ny udlændingepolitik, planlægger Venstre at lave strammere regler for udlændinge fra mindre udviklede lande

TTP Ikke angivet,

01/08/2014

I et foreløbigt udspil til en ny udlændingepolitik, planlægger Venstre at lave strammere regler for udlændinge fra mindre udviklede lande.

Liberal Alliances leder, Anders Samuelsen, afviser nu at stemme for disse stramninger. Det er umiddelbart meget mærkeligt, eftersom Samuelsen adskillige gange har påstået, at LA har Danmarks strammeste udlændingepolitik.

LA's nej til stramninger af udlændingepolitikken giver imidlertid god mening, når man studerer partiets konkrete stemmeafgivning i Folketinget. Her har LA nemlig stemt for en hel række af udlændingelempelser sammen med Enhedslisten, SF og regeringen.

LA fortsætter dermed sin taktik med at sige ét, men gøre noget helt andet. Spørgsmålet er, om det er holdbart i den kommende valgkamp, hvor udlændingepolitikken uden tvivl bliver et vigtigt tema.

Kilde: