Luk Konservative før Konservative lukker Danmark

Det hæderkronede gamle Konservative Folkeparti stod engang for Gud, Konge og Fædreland

Jesper Ørsted,

30/09/2014

Det hæderkronede gamle Konservative Folkeparti stod engang for Gud, Konge og Fædreland. Det gør de desværre ikke længere: De har siden sidste folketingsvalg stemt for homofile ægteskaber og ikke nok med det: De har også påtvunget Folkekirken det.

Og nu vil den nye formand Søren Pape ikke støtte V og DFs stramme udlændingepolitik, selvom Danmark for øjeblikket påføres en ødelæggende indvandring. Danmark har fået ghettoer og ghettoskoler, hvor undervisningsstandarden er langt under normen. Og så koster de fremmede dyrt, så dyrt at vi så ikke vil få råd til at sætte skatterne ned, som ellers er en konservativ mærkesag. Der er jo simpelthen ingen sammenhæng i den konservative politik, der er ligesåmeget slinger i valsen som en nytårsbrandert på vej hjem. Læg De Konservative i graven, før de lægger den danske nationalstat, som de siger de kæmper for, i graven. Ingen vil savne De konservative.

Kilde: