Med sådanne venner har vi ikke brug for fjender

Tyrkiet er angiveligt en vigtig vestlig allieret, der er medlem af Nato og aspirerer til optagelse i EU

Lars Nygaard,

29/09/2014

Tyrkiet er angiveligt en vigtig vestlig allieret, der er medlem af Nato og aspirerer til optagelse i EU.

Kort fortalt har Tyrkiet angrebet vestlige og kristne samfund i 100-vis af år. Angrebene omfattede Balkan, Ungarn, Grækenland, det Byzantiske rige, Syrien, Irak, Jordan, Libanon, det nuværende Israel, Ægypten samt de nordafrikanske lande.

En af deres bedrifter er folkemordet på Armenere og andre kristne i 1915-18, der kostede mindst 1 mio. kristne armenere livet. Se:

http://www.folkedrab.dk/sw50054.asp

Som om det ikke var nok blev stort set resten af den kristne befolkning i Tyrkiet myrdet i årene efter 1'te verdenskrig.

En omfattende beskrivelse af de forfærdelige forbrydelser mod kristne i Tyrkiet og Mellemøsten kan ses her:

http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_massacres_in_Turkey

http://www.aina.org/martyr.html

Tyrkiet har aldrig, som Tyskland og Japan, sagt undskyld for sine barbariske handlinger, men bortforklarer og benægter, selvom det er særdeles veldokumenteret, hvad de har gjort.

I 1974 erobrede Tyrkiet den nordlige del af Cypern, hvor mindst 3.000 græsk-cypriotere blev dræbt, og 200.000 fordrevet fra deres hjem.

Senest har Tyrkiet spillet en stor rolle i opbygningen af Islamisk stat, idet de har støttet dem logistisk, og tilladt fri bevægelse over grænsen til Syrien. Årsagen er den enkle, at tyrkerne er sunni-muslimer og som følge deraf hader de Assad i Syrien, idet han er alawit, og støtter Islamisk stat, der er sunni-muslimer.

Tyrkiet har de sidste dage brillieret med at lukke grænsen for kurdere, der vil til Syrien for at bekæmpe Islamisk Stat.

Altså lige en gang til: Tyrkiet åbner grænserne for krigere fra Islamisk Stat og lukker grænserne med militær magt for kurdere, der vil bekæmpe Islamisk stat.

Som en sidste lille konstatering. Tyrkiet er ikke en del af den internationale koalition, der bekæmper Islamisk Stat.

Hvornår vågner vi op ?

Kilde: