Nationalpartiet og dets falske danskhed
Nationalpartiet er grundlæggende opstået, fordi nogle pakistanere med dansk statsborgerskab er blevet sure over, at Socialdemokratiet og de Radikale ikke lempede ligeså meget på udlændingepolitikken, som de havde håbet, og at den retorik, som Socialdemokratiet nu bruger for at blive genvalgt, er for hård. Det fremgik af en deadlineudsendelse.
Deres mærkesager:
De vil fjerne 24-årsreglen, tilknytningskravet skal afskaffes, og der må ikke være forbud mod religiøse symboler. Alt sammen meget godt, når man skal have sin pakistanske kusine eller fætter til Danmark.
Danskhed:
De definerer danskhed og danske værdier som respekt, tolerance, fredelig sameksistens, åbenhed og solidaritet. De vil etablere fællesskabet, som går på tværs af hudfarve og kulturer, og som definerer os som en enhed. Men hvordan vil de præcist definere os som enhed, når man kun har respekt, tolerance, fredelig sameksistens, åbenhed og solidaritet at basere det på? Så snart man krydser grænsen og synes godt om værdierne, så er man altså dansker? Eller skal man også lige have det rødbedefarvede pas? Det skal man jo have ret hurtigt, så vidt jeg forstår, og tilknytning er ikke nødvendig, da det med at frit at lade folk komme ind i landet, jo som bekendt har noget med ”åbenhed” at gøre. Det ville i så fald være første gang, at det skulle forestille at være nationalsindet, bare at tillade fri indvandring. Jeg synes nu også, at de virker klar til at gå på kompromis med værdierne, når de mener, at eksempelvis visse udlændingegrupper lever op til dem.
De har meget travlt med danskernes respekt og fredelige sameksistens, men ikke med udlændingenes bidrag til samme. Nu er det ikke danskerne, der udsætter visse udlændingegrupper for kriminalitet i form af vold, voldtægt, røveri og indbrud. Nu er det ikke danskere, men pakistanere og lignende, der forlyster sig med danske piger, samtidig med at de afskærmer deres egne kvinder fra de danske mænd. Der er ganske givet også danskere, der kan finde på at råbe grimme ting efter udlændinge, men det kan delvist skyldes den allerede nævnte adfærd, og delvist at nogle udlændinge intet problem har med at råbe ”danske ludere”, ”kartofler”, ”fucking dansker”, true og komme med upassende forslag og anråb. Men danskerne skal altså, ifølge Nationalpartiet, pænt finde sig i denne manglende respekt og manglende gensidighed fra visse udlændingegruppers side, ellers er man ikke ”tolerant”. Vi må også tænke på ”tonen” forstås. I forhold til tolerance, hvad så med reaktionerne på muhammedtegningerne og angrebene på Vestergaard og Hedegaard? Er det tolerance?
Hvad angår solidaritet. Danskerne bidrager i stor stil til de mange overførselsindkomster, som også visse udlændingegrupper hæver ivrigt af. Det skal danskerne som bekendt pænt fortsætte med, ellers er de ikke ”solidariske”.
I forhold til solidaritet, så synes disse pakistanere med dansk statsborgerskab også at have en særlig solidaritet med folk i Pakistan. Det så man i 2005, hvor de lancerede en støttekoncert for jordskælvsofrene i Pakistan, (http://www.b.dk/danmark/vi-vil-goere-en-forskel). I 2010 så vi igen, hvor solidariteten ligger, da de igen arrangerede indsamling til fordel for pakistanske jordskælvsofre (http://www.kristeligt-dagblad.dk/mennesker/ethvert-individ-g%C3%B8r-en-forskel). Skal vi forstå det således, at danskerne ikke må have en særlig solidaritet med andre etniske danskere, men pakistanere må godt? Jeg mener, hvis etnicitet ingen rolle skal spille, hvorfor har de så så travlt med at hjælpe netop deres egen etniske befolkning? Hvor var brødrene, da tsunamien ramte Sydøstasien? Den samme solidaritet, baseret på etnisk tilhørsforhold, ser man også, når Özlem Cekics hjerte bløder for kurderne. Jeg forstår da godt denne solidaritet og bekymring for sit folk, og jeg føler den også - men for danskerne naturligvis. Hvis det er legitimt for Özlem og Kashif Ahmed, så er det vel også legitimt for mig? Hvis ikke, så er det hykleri.
Jeg synes vi glemte en værdi – nå ja, ligestilling!... Den blev glemt… Men der er nu heller ikke så mange kvinder blandt disse herlige ”danske” gutter! Hvad skete der? Var der ingen af søstrene, der meldte sig?
Altså er Nationalpartiets udgave af danskhed en masse luftige værdier og vidtåbne grænser.
Nationalitet
Ordet i deres partinavn, ”national”, er grundlæggende begrebsforvirring, hvis de mener den danske nation og ikke bare den danske stat. Ordet nationalitet er tvetydigt, da det både kan henvise til staten eller nationen. Det kan betyde de mere tekniske relationer, til staten, dvs. statsborgerskabet, borgerrettigheder, borgerpligter og så ens statslige tilhørsforhold internationalt. Men det kan også betyde det etniske tilhørsforhold, hvilket er grunden til, at kurderne og baskerne har en nation, selvom de ikke har en stat. I Danmark har/havde vi en nationalstat, hvor nationens grænser og statens grænser var sammenfaldende. Det har historisk været de mest fredelige stater. De stater, der havde flere nationer, såsom Jugoslavien, Sudan og nu Sydsudan, var og er de mest konfliktfulde. De pakistanske brødre tilhører muligvis den danske stat, pga. en tildeling af at statsborgerskab, men tilhører de også den danske nation? Ikke af oprindelse, ikke af loyalitet, men måske en lille smule kulturelt. Det er dog en noget luftig og tynd udgave af dansk kultur, de prædiker, og selve ideen om ”fællesskabet, som går på tværs af hudfarve og kulturer,” er jo netop en benægtelse af fællesskabet, der ellers kunne ligge i den mere substantielle danske kultur! Værdierne og sproget er kulturelt set det eneste, der er fælles med brødrene i nationalpartiet og danskerne – hvis de faktisk er fælles, og de faktisk praktiserer, hvad de prædiker? Men dansk kultur har mere substans end disse værdier, og danskhed kan være mere end kultur.
PS: Navnet nationalpartiet er jo næsten det samme som det pakistanske parti ”National Party”. Partiet hedder ikke ”Danmarks parti” eller Danskerpartiet, selvom der godt nok er et dannebrog i stedet for t’et i navnet. Selve navnet er tvetydigt. Jeg ved ikke om dette er en tilfældighed, eller om partiets formænd i hemmelighed ser det som en udløber af det pakistanske nationalparti?
PPS: De pakistanske brødre er gode til at arrangere støttekoncerter og demonstrationer, når ofrene ikke er etniske danskere. Først i 2008 og senere i 2012, hvor de var medarrangører til demonstrationen for den dejlige samfundsborger Cem Aydin.
http://politiken.dk/indland/ECE1541089/kendisser-skal-tale-og-synge-for-draebte-cem/</a
