Naturlige asyllande

Der er ikke noget nyt i, at asylsøgere rejser langt for at komme til deres foretrukkende asylland

Jesper Ørsted,

23/09/2014

Der er ikke noget nyt i, at asylsøgere rejser langt for at komme til deres foretrukkende asylland. Lige pt. er Sverige vældig populært. Vi har også set en voldsom stigning i antallet af asylsøgere i Danmark fra de varme lande.Lande langt fra Danmark og derfor lande, der ikke burde være naturlige asyllande for de pågældende. Eksempelvis ville Saudi Arabien, Yemen, Sudan, Ethiopien og Djibouti være naturlige asyllande for en eritreianer. Ikke Danmark og Sverige.Og vi er heller ikke noget naturligt asylland for  f.eks. syrere. Danmark har skam også taget sin del af de naturlige flygtninge fra Polen, Østtyskland og Ungarn. Som hjælp til de lande der på den måde kommer til at modtage mange naturlige flygtninge fra nærområdet bør de vestlige lande øremærke en del af ulandsbistanden til at dække de omkostninger naturlige asyllande således får.

Derfor bør vis snarest muligt opsige internationale konventioner, der ikke bekender sig til naturlige asyllande.

Der er rigtigt mange fordele ved naturlige asyllande:

1. Billigere: Prisniveauet i den tredje verden er kun en brøkdel af hvad det er i Danmark

2. Lokal kultur: Oftest vil nabolande have samme eller beslægtet kultur og religion som i flygtningenes hjemlande, hvilket er en fordel.

3. Lettere repatriering: Det er meget lettere at repatriere fra lokalområdet

4. Manglende incitament til at blive: Der er ingen velstand og bistand at nasse på.

5. Ingen menneskesmugling: Det tager brødet ud af munden på menneskesmuglerne.

6. Lokale løsninger: Det tilskynder landene i området til at finde lokale løsninger, når de ikke kan eksportere deres problemer til den vestlige verden.

Kilde: