Ny flygtningepolitik

 Vi oplever enorme folkevandringer, det er blevet billigt og nemt at flytte sig

Ikke angivet Ikke angivet,

21/12/2014

 Vi oplever enorme folkevandringer, det er blevet billigt og nemt at flytte sig. Store  folkemængder kan tilbagelægge tusindvis af kilometer på ingen tid. I dag foregår det i løbet af timer. Det kaldes flygtninge og mængden mod os  accelereres af, at de rige er blevet enige om, at de fattige skal understøttes.  Heroppe og ikke nede hos sig selv.  Ægte flygtninge flygter ikke 6000 kilometer, de flygter til nærmeste sikre område.  

Alle i flygtningeindustrien synes det er fedt at opbygge det store flygtningekompleks. Det forarmer Danmark. Det er  urealistisk at tro, at man kan opretholde en luftbro til Danmark og give hvert  ægtepar fra Eritrea med 3 børn  40.000 pr måned. Det kan ikke lade sig gøre i et land, som bliver fattigere og fattigere.

Borgerlige partier som DF støttet af Venstre bliver nødt til at  vende trafikken. Der skal sættes et stop for den fremtidige store uspecificerede indvandring af folk, som kalder sig flygtninge. Det står ikke skrevet nogen steder, at vi skal tage os af ALLE mennesker i nød. Det er radikal flygtningepolitik at stoppe så mange som muligt ind under Genèvekonventionen. Noget der på sigt vil dræbe dent danske velfærdssamfund

Indvandringen  fra Mellemøsten og Afrika har skabt mange  problemer med integrationen på grund af  den islamiske kultur, som ikke er let at forene med den danske. Mange lever i isolerede parallelsamfund, hvor den eneste kontakt med det danske samfund er overførselsindkomster

Med over 50 mio mennesker på flugt er flygtningeindustrien som en betændt byld, der er ved at briste. Menneskesmuglerne tjener mio af kroner. Markedet er lige så stort som narkomarkedet i grossistleddet.

Vi skal sadle helt om her i Europa. Fremtiden bliver, at  have den fælles etiske holdning, at vi stopper diktatorernes folkedrab og undertrykkelse af egne befolkninger. Det kommer vi til at tage os af i internationalt samarbejde. At man ikke ustraffet kan behandle sin egen befolkning som slaver. Og hjælpen til flygtninge skal gives i nærområderne.

Kilde: