Det handler om MAGT!
Fem dages oprør i Sverige er ikke utilpassede unges spontane reaktioner på manglende job og fremtidsudsigter.
Magt over territorier og mennesker.
En alternativ magt har etableret sig i Sverige. Den har de facto taget over i flere af Stockholms forstæder, i Husby, dele af Malmø og andre svenske byer. Og nu demonstrerer den sin magt ved at udfordre statsmagten.
Snaphanen er inde på det rigtige: De revolterende hader ikke politiet, de bekriger dem de repræsenterer – statsmagten, hvis magt de aspirerer til en bid af. Vi ser det: De angriber politistationer, togstationer, børnehaver, skoler – alt hvad der repræsenterer myndighederne og det offentlige. I Sydsverige blev togtrafikken saboteret.
Men forstår vi, hvad vi ser? At det handler om magt?
Jyllandsposten var i dagens leder inde på noget af det rigtige: ”Det er tydeligvis en magtdemonstration,” skrev de, og deri har de ret, men fortsættelsen tyder ikke på, at de helt har forstået, hvad der er på spil, når de skriver: ”Den mellemøstlige voldskultur blandt unge mænd er kommet til den mest velmenende del af Skandinavien, hvor såvel de gamle medier som ledende politikere gribes af vantro.”
For det handler ikke om unge menneskers voldskultur. ”Vold” er ikke kodeordet.
Hvad vi har set i de seneste fem dage er det første rigtig store opgør med en statsmagt, der ikke længere har viljen til at forsvare svensk suverænitet på eget territorium.
De svenske politikere kan eller vil ikke forstå, hvad der er på spil, for de er så vant til at tale om tolerance og forståelse og operere med velfærdsstatens arsenal af velmenende pædagogiske virkemidler og økonomisk støtte, at de ikke evner at se, når den magt, de repræsenterer, bliver udfordret. Det kommer af, at politikere og medier end ikke tør tale om problemets kerne.
Og de svenske politiikere har ikke viljen til at håndhæve svensk suverænitet med magt. Staten har opgivet at håndhæve magten over en del af eget territorium, for i dagens femifascistiske multikultisverige tør ingen svenske politikere udøve magt.
Dermed udstiller de blot, at staten ikke længere har magten. At statsmagten har trukket sig tilbage og overladt magttomrummet og egne borgere til kriminelle bander og velorganiserede religiøse ekstremister.
For ethvert magttomrum fyldes ud.
Næste gang – for der kommer en næste gang, når staten opgiver magten over en del af sit territorium – bliver revolten mere omfattende. Ingen socialpolitik kan ændre på det, ingen velmenende integrationskonsulenter. For det handler om magt. Og når statsmagten trækker sig og skaber et magttomrum, så udfyldes det af andre. I dette tilfælde af kriminelle bander og velorganiserede og velfinansierede religiøse ekstremister. Og volden vil blive brugt til at gennemtvinge politiske indrømmelser. Og staten vil give efter. Og dermed bliver det kun værre.
Og det stopper ikke. Det stopper ikke, så længe de ikke bliver stoppet. Med magt. Selv ikke når de nye, etnisk og religiøst homogene, islamiske enklaver har indført sharialov. Det bliver blot et brohoved for næste slag i kampen om magten.
Det handler om MAGT.
