Overdanmark hjælper islam og islamiske værdier med at fortrænge de danske

Til alle multikulturalister, islamsympatisører og -"rygklappere" skal der lyde et kæmpe tillykke

Michael-Hammers

14/06/2013

Til alle multikulturalister, islamsympatisører og -"rygklappere" skal der lyde et kæmpe tillykke. Et kæmpetillykke med dagen i dag. En dag hvor Overdanmark endnu engang har strakt våben og givet islam lov til at gnave yderligere en bid af Danmark.

Således har Overdanmark, der viser sig stadig mere kujonagtig og ansvarsløs, åbnet for at islams
kvindediskriminerende værdier skal stå over danske ligestillingsværdier på vores uddannelsesinstitutioner. Åbnet for at islams undertrykkende kvindesyn frit skal kunne gøre sig gældende midt i eksamenssituationen. En  situation, ja, en institution, udgået af oplysningstidens ønske om fri og åben viden og den personligt kompetencegivende afprøvning af samme.

Ansvarsløsheden og kujonagtigheden har vi i dag kunnet se italesat, idet:

Ligestillingsminister Manu Sareen har bedt kvinder, der føler sig utrygge ved censorer, som ikke vil
give dem hånd om, om at klage til ligestillingsnævnet.

Undervisningsminster Christine Antorini har sagt, at det er skolernes eget ansvar at skabe trygge rammer for eksaminanderne.

Den pågældende skole selv, Herning HF og VUC, har spurgt undervisningsministeriet om råd.

Ingen blandt Overdanmarks ynkelige repræsentanter tør kalde tingene ved deres rette navn, som i dette tilfælde er: Nedvurdering og diskrimination af kvinder. Og sådan går det i denne sag som
i så mange andre sager, hvor islam gør krav på at realisere sine værdier på tværs af de danske. Aben gives hele tiden videre mellem Overdanmarks rygradsløse institutioner og personer. Rundt og rundt går det. Ingen tager ansvar, ingen tør sige fra og stå op for danske værdier.  Ja, i nogle tilfælde er der ikke engang tale om kujonagtig flugt fra eget ansvar, men om direkte at befordre islams vækst på tværs af det verdslige Danmark. Som da tidligere kulturminister, Uffe Elbæk (R)
i relation til, at muslimerne i en boligforening i Kokkedal nægtede sit danske mindretal retten et juletræ og i stedet brugte foreningens penge på den muslimske eid fest, sagde: "Heldigvis (...) det vil sige, at traditioner udvikler sig". Noget man da så sandelig også må sige, at de gør, som vi feks. så det for ca. 14 dage siden, da Dansk Supermarked efter "pres" fra nogle muslimske kvinder og sandsynligvis også fra nogle Christiansborg politikere pludselig ophævede deres tørklædeforbud. Et forbud man ellers havde en Højestretsdom (2005) for var ok!

I den sammenhæng var det yderligere forstemmende, da man her til morgen på TV2 News kunne høre Jacob Machangama fra den såkaldt borgerligt-liberale tænketank: CEPOS, udtale, at det at den muslimske censor ikke ville give hånd ikke var noget man skulle reagere på. Det var i småtingsafdelingen. Men, fortsatte Machangama, hvis ikke censoren havde villet eksaminere
kvinderne, fordi de var kvinder, så havde det været noget andet (sic!).

Machangama er meget mørk i huden og tydeligvis ikke af kaukasisk oprindelse. Hvad ville han sige til, at en censor ikke ville give ham hånden, fordi han er mørk i huden. Ville han mon sige, at det var ok, så længe censoren bare ville eksaminere ham? Nej, vel, kære læser. Næppe. Men er kvinder så mindre værd i hans øjne, end mørke mennesker? Eller er han islamsympatisør og/eller multikulturalist? Eller måske noget helt andet? Det svar kender jeg ikke, men et faktum er det, at hans holdning er samfundsundergravende.

Hjulpet og promoveret af Overdanmark har islam og islamiske værdier vundet stadig stærkere fodfæste her i Danmark og er begyndt at fortrænge stadig mere af dansk samfund og kultur, der hvor den vinder frem.  Dette er dagens censor-historie et eklatant udtryk for.

Kan vi - altså os der vil, os der repræsenterer Danmark - så standse denne udvikling. Ja, endnu er det vel ikke for sent, men der skal altså til at ske noget nu. Ellers går det galt - altså for os der vil Danmark og danske (vestlige) værdier, for os, ja, men ikke mindst for vores børn og børnebørn.

Kilde: