Radio247 på islamisk mission

Sendt til Radio247: Radio247 bragte et ret usædvanligt modbydeligt indslag 19/8 ca

kongkret Ikke angivet,

19/08/2014

Sendt til Radio247:

Radio247 bragte et ret usædvanligt modbydeligt indslag 19/8 ca. kl.8:15 Claus Cancel viser ingen kritisk journalistik overfor den muslimske talsmand han har inviteret alene i studiet. Ingen! Han sidder og mundslikker sammen med den muslimske talsmand, og sammen udsætter de Pia Kjærsgaard for en hadsk nedsabling. Der er frit slag i bolledejen til den muslimske talsmand til at svine hende uden modargumentation. Det omvendte var aldrig sket - aldrig. Claus Cancel viser sig igen, som skødehund for islam. Den muslimske talsmand kunne holde sine lange hadefulde taler under tydelig beundring og medløb fra Claus Cancel.

Det er helt ufatteligt så megen slagside dette indslag - og Radio247 generelt - har. Radio247 er blevet en islam-sender, som sender den ene reklameudsendelse for islam efter den anden dagligt, og undertrykker oplysning om alle de overgreb og had der florerer i samfundet fra muslimers side. Men Claus Cancel har taget stilling - han er helt på islams side. Ellers kunne han vel formodentligt slet ikke virke på Radio247 med dens islamvenlige grundindstilling. Det er da heldigt, at det ikke er den anden grimme ideologi Radio247 har kastet sin kærlighed på.

Jøder er udsat for OVERFALD. Det er Claus Cancel helt ligeglad med. I hans muslimske verdensbillede er det præcis det samme, at der gives et RÅD om ikke at gå komplet tildækket for at fremme personens egen integration i samfundet, og at jøder OVERFALDES, fordi de går med en kalot. Hvilken intelligent sammenstilling. Havde det været omvendt, så havde Claus Cancel i stedet for raset imod at nogen kan overfalde nogen. Men at jøder overfaldes er i Claus Cancels verdensbillede ganske ukontroversielt. Claus Cancel har jo en mission: at missionere for islam.

Claus Cancel gør reelt sig selv til en del af det voksende jødehad, fordi han ikke tillader en fri debat, men er bovlam mikrofonholder for islamisk agitation, reelt ukritisk. Jeg forventer ingen forståelse eller anstændig opførsel fra Claus Cancel, han kan jo ikke ændre sin grundholdning, eller fra Radio247 generelt, men Claus Cancel kan ikke påberåbe sig uvidenhed om sin usympatiske journalistiske indsats. Han har truffet et personligt valg til fordel for islam i Danmark. Tillykke med det.

Tilføjelse, link til udsendelsen:

http://arkiv.radio24syv.dk/photo/10153672

Kilde: