Hvad har Zenia Stampe, Rune Engelbrecht, Bjørn Elmquist og mange andre til fælles med Lars Hedegaards attentatmand. Temmeligt meget hvis man skal følge Statsminister Helle Thorning-Schmidts fordømmelse af Hedegaard attentatet til dørs.
“Et angreb på Lars Hedegaard er en afskyelig handling, som jeg fordømmer på det kraftigste. Og det gør det kun værre, hvis handlingen har baggrund i et forsøg på at forhindre Lars Hedegaard i et bruge sin ytringsfrihed”. Specielt skal man lægge mærke til det understregede.
Attentatmanden har med en pistol forsøgt at hindre Lars Hedegaard i at bruge sin ytringsfrihed. Det er nøjagtigt det samme, som de førstnævnte personer gør når de sætter deres underskrift på en §266b anmeldelse.
I begge tilfælde benyttes magtmidler for at lukke munden på en som man er uenig med. Det er måske mere civiliseret at bruge §266B end en pistol, men meningen er den samme. Man ønsker at begrænse ytringsfriheden for en anden person. Og en retssag er og bliver et magtmiddel, som i yderste konskvens håndhæves med politiets pistoler.
Intentionen bag §266b er sikkert god nok, men i praksis er den blevet politiseret. Paragraffen bliver ikke brugt for at beskytte minoriteter, men for at begå karaktermord eller det der er værre mod en politisk modstander.
Oprindelig var paragraffen i 1939 formuleret således og målet var at beskytte jøder: § 266 a. Den, der ved Udspredelse af falske Rygter eller Beskyldninger forfølger eller ophidser til Had mod en Gruppe af den danske Befolkning paa Grund af dens Tro, Afstamning eller Statsborgerforhold, straffes med Hæfte eller under formildende Omstændigheder med Bøde. Er Rygterne eller Beskyldningerne fremsat i trykt Skrift eller paa anden Maade, hvorved de er naaet ud til en større Kreds, er Straffen Hæfte eller under skærpende Omstændigheder Fængsel indtil 1 Aar.
Men i 1971 og senere er der sket en række stramninger af paragraffen, specielt har man fjernet ordet “falske”, og en højesteretsdom har slået fast, at man ikke har krav på at føre bevis for sin påstand. Dermed har man også åbnet en ladeport for intellektuelt misbrug.
Der er næsten ikke den islamkritiker, der har markeret sig uden på et eller andet tidspunkt at være blevet anmeldt efter §266b. Det viser at debatkulturen er generelt dårlig og usportslig. Kan man ikke ramme modstanderen med ord, så kan man slæbe ham eller hende igennem en tidskrævende retssag. Og det er en gratis omgang for anmelderen, selvom der ret beset burde kunne køres en injuriesag på en faldet §266b sag.
Derfor er det glædeligt fra statsministerens egen mund at høre en fordømmelse af handlinger, der har baggrund i forsøg på at forhindre andre i at bruge deres ytringsfrihed. Vil hun lægge handling bag sine ord, så er hun nødt til at gå linen ud og afskaffe straffelovens §266b.
