Venstre: LA's udlændingepolitik er lallende ligegyldighed

Jan E

TTP Ikke angivet,

18/08/2014

Jan E. Jørgensen er indfødsretsordfører for Venstre. Han skriver:

... (Liberal Alliance) taler også om at åbne og lukke – men de vil åbne grænserne – og lukke kasserne. Alle skal kunne komme til Danmark, men uden ydelser fra det offentlige. Det lyder lækkert og liberalt – men desværre er det lallende ligegyldighed. I Venstre ønsker vi ikke et samfund, hvor udenlandske familier bor på gaden – og det ville blive resultatet, hvis vi åbnede grænserne for alle og lukkede kasserne.

Jan E. Jørgensen har grundlæggende ret, men han er ikke helt præcis i sin beskrivelse af LA's udlændingepolitik:

- Personer, som kommer til Danmark for at arbejde, skal ifølge LA have en underskrevet ansættelseskontrakt for at komme ind.

- Ang. familiesammenførte er beskrivelsen korrekt, eftersom LA vil afskaffe 24-års-reglen.

- Ang. indvandrere, der officielt bliver kaldt "flygtninge", så vil LA ikke lukke kasserne. De vil nemlig ikke genindføre starthjælpen.

Dansk Folkeparti har tidligere også været fremme med hård kritik af LA. I januar udtalte DF:

Liberal Alliances handlinger, som reelt er lig med Det Radikale Venstres politik, har direkte skadet Danmark.

Det bliver interessant at se, om Jan E. Jørgensens indlæg er starten på en V-DF-offensiv for at blotlægge LA's slappe udlændingepolitik.

Det ville være tiltrængt.

Kilde: