Værd at læse

19

Professor Eigil Kaas svarer på tre skeptikerargumenter om klimaet

Tirsdag og onsdag i denne uge afholdt fremtrædende internationale klimaskeptikere konference i København, hvor de fremlagde deres syn på fremtidens klima. Men danskerne bør ikke lade sig narre af deres budskaber, mener professor og klimaforsker Eigil Kaas fra Niels Bohr Instituttet. Deres argumenter kan ganske vist sagtens lyde rigtige for den uindviede, men det er de ikke, siger han til 180Grader.dk

Eigil Kaas, et af klimaskeptikernes argumenter er, at selvom temperaturen måske er steget i de senere år, så er det faktisk ikke en stor temperaturstigning sammenlignet med, hvad vi ellers har oplevet i menneskehedens historie, f.eks. i Middelalderen, og derfor behøver vi ikke at bekymre os så meget for det.
”Det er rigtigt, at det har været mildt tidligere. I Middelalderen var det nok lige så varmt som i 1960’erne, hvor temperaturen allerede var steget. Siden er temperaturen så fortsat med at stige, men der er ingen, der ved det præcist. Der er meget stor uenighed om, hvor varmt det var i Middelalderen,” siger Eigil Kaas.

Jeg sidder her og kigger på nogle iskerne-tal, der viser nogle meget høje temperaturer omkring år 1000.
”De tal kender jeg godt, men de er ikke sammenlignelige med tallene for de senere år, for det giver ingen mening at måle i den øverste sne.”

Har vi nogen viden om, hvad temperaturen var i Middelalderen sammenlignet med i dag?
”Vi har såkaldte proxy-data fra bl.a. træringe og koraller, altså indirekte mål. Hvor varmt det var i Middelalderen er usikkert, men alt tyder på, at det var mildt i Middelalderen, hvorefter det blev koldt, og så blev det varmt igen. De senere år ved vi ikke, om det er blevet varmere end i Middelalderen, men det ville være mærkeligt, hvis det ikke var tilfældet.”

Ved vi, om de temperaturstigninger, som forudses af IPCC’s forskere vil gøre klimaet varmere, end det var i Middelalderen?
”Ja, det vil blive flere grader varmere. Forskellen er nærmest så stor som at gå fra en istid til en ikke-istid – det er en fuldstændig anden verden. De temperatursvingninger, som har været siden den seneste istids afslutning, har været relativt moderate i sammenligning. Og meget få vil hævde, at vi ikke allerede har et klima, der er mindst lige så varmt som i Middelalderen.”

Og vi står så over for, at klimaet bliver endnu varmere?
”Ja, det er kun så småt begyndt.”

Et andet argument er, at mange af de temperaturmålinger, som er blevet lavet på jorden, er fra store byer, hvor selve byens udvikling har gjort luften varmere, mens målinger på landet ikke viser samme tendens.
”Det er rigtigt, at byernes udvikling har gjort dem varmere, men det er helt forkert, at man ikke har målt højere temperaturer på landet. Effekten fra byernes udvikling på den globale middeltemperatur er under en tiendedel grad ud af de 0,8 grader, som temperaturen er steget. Der er mange forskellige måder at kontrollere det her på, og det har man gjort. Man har også lavet undersøgelser, hvor man udelukkende har brugt meget isolerede målestationer, som ikke ligger i nærheden af byer.”

Professor Nils-Axel Mörner holdt på skeptikerkonferencen et oplæg, hvori han afviste, at vandstandene ville stige med en meter eller mere. Han gættede i stedet på 20 centimeter.
”Var han også med? Det var da helt utroligt. Når man ser, hvad han skriver, så kan man se, at han slet ikke har forstået tingene. Og 20 centimeter er meget lavt sat. I øjeblikket, hvor vi ikke engang har fået opvarmning i noget særligt omfang, ligger stigningstakten allerede på tre millimeter om året, hvilket giver 30 centimeter på et århundrede. Det er svært at forestille sig, at verden skulle bliver varmere, uden at der smelter noget is i Grønland og Antarktis. Vi ved jo, at under sidste mellemistid var temperaturen globalt set en smule varmere end i dag, og dengang var vandstandene mellem to og fire meter højere end i dag. Og de temperaturer vi forventer om 100 år ligger altså noget over temperaturerne dengang. Der er så en forsinkelse på vandstandsstigningen som konsekvens af højere temperaturer, som vi ikke rigtigt kender, men der er lagt i kakkelovnen til, at vi inden for 1.000 år vil få i hvert fald 2-4 meters vandstandsstigning. Vi ved bare ikke, hvor hurtigt det kommer til at ske."

1.000 år er godt nok også lang tid for menneskeheden til at tilpasse sig de nye forhold.
”Ja, der kan bygges mange dæmninger. Men når vi snakker om de kommende 100 år, så kan vi godt risikere en vandstandsstigning på én meter,” siger Eigil Kaas til 180Grader.dk.

55 Kommentarer

Vis kommentarer

Log ind for at kommentere