Skatteadvokat Torben Bagge opfordrer danske skatteborgere til nøje at afveje, hvor vidt de finder det besværet værd at rejse en ankesag mod Skat, men samtidig mener han, at det er høje tid til at smide autoritetstroen over bord.
”Min opfordring til danskerne er, at man ikke skal gøre som mine bedsteforældre gjorde og troligt tog det offentliges ord for gode varer. Det kan være en meget god idé at se kritisk på de opkrævninger, og så nøje overveje, om det kan betale sig at anke".