Jeg tror at Breivik som Kristen, blev TRÆT AF at vende den anden kind til.

At være kristen eller ej er ikke et spørgsmål om, hvordan man opfører sig, men et spørgsmål om hvad man tolker de kristne skrifter til at betyde. Hvis Breivik mener, at hans massemord var i overensstemmelse med kristendommen, så kan han finde belæg [for] det. [R]eligion [...] er ikke andet end sine tilhængeres tolkning af tekster. Der findes ikke en rigtig eller en forkert tolkning...

Javel ja, men gælder det så kun religiøse tekster eller alle tekster generelt (som såkaldte dekonstruktivister som Derrida f.eks. hævder)? ...Ærlig talt, synes du ikke, at du gør det lidt for nemt for dig selv med den slags argumenter?

Anders Behring Breivik skriver i sit "manifest" bl.a.:

Der kan komme en tid, hvor ... tempelridderne vil overveje at benytte sig af eller tilmed arbejde som stedfortrædere for vore fjenders fjender.

I så fald vil ... fremtidens tempelriddere overveje at arbejde for eller med sådanne fjender af EU og USA's overherredømme som Iran (Sydkorea er usandsynlig [han mener nok Nordkorea, oversætters anmærkning]), al-Qaeda, al-Shabaab eller resten af den islamiske ummas fromme fraktioner med det formål at anbringe små nukleare, radiologiske, biologiske eller kemiske våben i vesteuropæiske hovedstæder og på andre højtprioriterede steder.

Justiciar Knights [altså en særlig gren af tempelridderne, oversætters anmærkning] og andre kristne europæiske martyrer har mulighed for at omgå de sikkerhedsforanstaltninger, som folk af arabisk herkomst normalt må igennem, og vi kan garantere en vellykket deployering og detonation på det sted, vi har valgt. (http://www.sappho.dk/breivik-var-parat-til-operationelt-samarbejde-med-al-qaeda.htm (fremhævelsen med fed er min))

En "kristen martyr" er altså ifølge Breivik én, der er parat til at "deployere og detonere små nukleare, radiologiske, biologiske eller kemiske våben i vesteuropæiske hovedstæder" - og det minder jo i forbløffende grad om islamiske "martyrer", som også altid er parat til at bringe død og ødelæggelse over deres medmennesker.

Men ved Anders Behring Breivik mon overhovedet, hvad en kristen martyr er? Gør du?

2. juledag hedder også Skt. Stefans Dag og er opkaldt efter den første kristne martyr. Om Skt. Stefan kan man i Apostlenes Gerninger læse:

Fuld af nåde og kraft gjorde Stefanus store undere og tegn blandt folket. Da trådte der nogle frem af dem fra den synagoge, der hed De Frigivnes, Kyrenæernes og Alexandrinernes Synagoge, og nogle fra Kilikien og provinsen Asien, og de kom i diskussion med Stefanus. De kunne dog ikke modstå den visdom og ånd, som han talte med. Så fik de i al hemmelighed nogle mænd til at sige: »Vi har hørt ham tale spottende om Moses og Gud.« De ophidsede folket og de ældste og de skriftkloge og kastede sig over ham, slæbte ham med og førte ham for Rådet, og de stillede med falske vidner, som sagde: »Denne mand taler ustandselig imod dette hellige sted og imod loven. Vi har nemlig hørt ham sige: Denne Jesus fra Nazaret vil bryde dette sted ned og forandre de skikke, som Moses har overleveret os.« Da de hørte dette, blev de ramt i deres hjerter og skar tænder imod ham. Men fuld af Helligånden stirrede Stefanus mod himlene, og han så Guds herlighed og Jesus stående ved Guds højre side. Og han sagde: »Nu ser jeg himlen åben og Menneskesønnen stå ved Guds højre side.« Da skreg de højt, holdt sig for ørerne og fór alle som én løs på ham. De drev ham uden for byen og begyndte at stene ham. Vidnerne lagde deres kapper ved fødderne af en ung mand, der hed Saulus. Så stenede de Stefanus, mens han bad: »Herre Jesus, tag imod min ånd!« Han faldt på knæ og råbte med høj røst: »Herre, tilregn dem ikke denne synd!« Og da han havde sagt dette, sov han hen. (ApG 6,8-14; 7,54-60)

Stefanus, der beder for dem, der stener ham for hans ord, er altså arkeeksemplet på en kristen martyr.

Nu vil jeg så spørge dig: Fastholder du stadig, at det kun er et spørgsmål om "fortolkning", hvis man er af den opfattelse, at det at sprænge "små nukleare, radiologiske, biologiske eller kemiske våben i vesteuropæiske hovedstæder" kvalificerer én til martyrdom i kristen forstand? Ja, jeg spørger bare? 

Breivik kan sagtens være kristen og komme i himlen og det hele.

Det han har gjort er bare ikke nogen genvej til dette!

Det afhænger udelukkende af om han tror på Jesus.

@Kjeld Flarup. Ikke nok, han skal også angre oprigtigt.

Hvornår er vi begyndt at skyde på tosser fra FOX?

Selvfølgelig har du ret, men en stor del af BORs program handler om at forarge og underholde folk. Faktisk ser jeg det ofte, når jeg har mulighed for det. Det er næsten som en tegnefilm, med det blafrende flag og de bombastiske kommentarer.

Argumentet er forøvrigt ikke anderledes, end når en islamisk terrorist laver noget. "Han er ikke en rigtig muslim fordi..." 

Jeg kender en del som vil mene at kristendom er et spørgsmål om hvordan man opfører sig, og ikke, som du hævder, et spørgsmål om hvad man tolker de kristne tekster til at betyde. Det kan man jo mene om, hvad man vil, og man kan også finde belæg for begge dele.

Men når nu man kan finde belæg for begge dele, er belægget så ikke blot udtryk for, som du skriver, "sine tilhængeres tolkning".

Med andre ord: Er dit belæg ikke også blot udtryk for, at du er tilhænger af det?

Og hvis dit belæg blot er udtryk for at du er tilhænger af netop det belæg, tolket på netop den måde, så bør man, ifølge dit eget argument, "konstant udsætte dit belæg for kritik og konstant gøre det til grin".

Men hvorfor dog det?

Du har ret til at mene som du gør, og ret til at mene at dit synspunkt følger af en eller anden favoritteori, men hvorfor har Breivik ikke også det? Og O'Reilly?

Kristendommen kan tolkes på uendeligt mange måder, nogle gode, andre mindre gode, men det adskiller den ikke fra andre teorier - hvilket bl.a. Duhem-Quine-tesen http://en.wikipedia.org/wiki/Duhem%E2%80%93Quine_thesis viser.

Intet udsagn, og ingen handling, er nogensinde i strid med nogen teori; man kan altid få det til at passe hvis man prøver længe nok. Det gjorde Breivik, det gjorde O'Reilly, og det gør du.

I sidste ende kan man kun bedømme handlingen, og de fleste er jo heldigvis enige om, at Breiviks var forkert - og det ville de være, uanset hvordan han begrundede den for sig selv.

Kort og godt:

Jeg er uenig med både Breiviks og O'Reillys tolkning af kristendommen. Det giver mig grund til at kritisere deres tolkning - og deres handlinger - men ikke til at gøre hverken dem eller kristendommen til grin.

Hvad skulle være formålet med det?

Dét var nok et af de absolut dummeste indlæg, jeg endnu har læst. Tillad mig at tilføje lidt fakta: Breivik kalder sig godt nok "kristen", men hans definition af dette inkluderer agnostikere og ateister. Overvej selv, hvor meget det sidste giver mening. Han angiver selv, at han ikke er troende.

At være kristen eller ej er ikke et spørgsmål om, hvordan man opfører sig, men et spørgsmål om hvad man tolker de kristne skrifter til at betyde. Hvis Breivik mener, at hans massemord var i overensstemmelse med kristendommen, så kan han finde belæg det.

Nej, det kan han sådan set ikke. Han kan MENE at han kan finde belæg for det, men de to ting er ikke det samme. Jeg kan også mene at jeg kan finde belæg for massemord i Liberal Alliances partiprogram, men det gør det ikke nødvendigvis sandt, vel?

Og derfor skal religion konstant udsættes for kritik og konstant gøres til grin, for den er ikke andet end sine tilhængeres tolkning af tekster.

Du er klar over at den lamme begrundelse du leverer for dette lige så vel kan anvendes på liberalisme, Liberal Alliance, den fri presse, lovgivning, kærestepars kærlighedsbreve osv. Skal vi konstant gøre grin med det, bare fordi man kan tolke på det?

Der findes ikke en rigtig eller en forkert tolkning, men kun en rigtig og en forkert måde at opføre sig på.

....og hvad baserer du så den rigtige/forkerte måde at opføre sig på, andet end hvad du selv synes er fedt? Det er jo bare din egen tolkning af virkeligheden, og skal som sådan bare kritiseres og gøres til grin.

Og Breivik opførte sig forkert, men han opførte dig på en måde, han kan finde retfærdiggjort i religiøse tekster.

Også i politiske. Skal vi kritisere og gøre politiske tekster til grin af den grund?

Breivik er naturligvis kristen i ordets bredeste forstand.

Men jeg ser ingen tegn på, at han er inspireret af "religiøse tekster" i nogen betydelig grad, Snarere er han tiltrukket af den vældige symbolværdi kristendommen har som værende civilisationsbærende, europæisk og antiislamisk.

Breiviks må vel være den nærmeste til at forklare sin Kristne tro.
Det har han bl.a gjort i sit manifest, og frontpagemagazin citerer ham. 

http://frontpagemag.com/2011/07/28/debunking-6-myths-about-anders-breivik/

Tak for respons.

Breivik er kristen eller kunne sagtens være det. Det er min pointe.

Kristendommen har i et par tusinde år løbende måttet imødegå udfordringer, først og fremmest udfordringer fra videnskaben, og tage form alt efter disse udfordringer.

Kristendommen og kristendommes gudsbegreb har aldrig været statisk.Engang var truslen om helvedes brændende ild et skidegodt argument hvormed kristne kunne true og overbevise ikke-kristne, men efterhånden blev vi klogere og affærdigede den påstand.

Religion er evolutionær: Den må tilpasse sig omstændighederne. For tre år siden gik biskop Jan Lindhardt ud i en offensiv for at redefinere den folkelige forestiling om helvede: "Billedet af helvede som et varmt sted, hvor vi straffes med evig pine, er ubrugeligt. Gud har kastet sin evige kærlighed på os, og derfor er der ingen, der ender i helvede. Ikke fordi, at vi ikke burde, men fordi Guds store hånd løfter os ud". Og sådan redeinerer kristne konstant kristendommen. Engang troede man fx, at jorden blev skabt på syv dage og at jorden var universets centrum. I dag ved vi, at begge dele er noget vrøvl, og kristendommen har tilpasset sig den viden.

Min pointe er, at religion, uanset hvilken, ikke er en håndfast sandhed, og at reliøses fortollkninger af samme tekster og traditioner ændres markant over år.

Summa Summarumn: Breivik kan være ligeså kristen som enhver anden, der kalder sig kristen.

Jeg opfatter den overordnede pointe i jacobfiils indlæg som en kritik af det positivistiske/scientistiske grundsyn som din artikel er udtryk for. Jeg er enig i den kritik.

Positivisterne var en gruppe filosoffer som ville dele verden op i to ting, nemlig a) 'viden' og b) 'plidder-pladder'. Deres pointe var, groft sagt, at naturvidenskab er viden og alt andet er plidder-pladder.

Det er et synspunkt som har mange fordele, og som derfor var meget populært i 20'erne og 30'erne, men det er også et synspunkt som har mange ulemper, og som derfor er blevet betydelig mindre populært efterhånden som det er blevet klart, hvori disse ulemper består. De fleste filosoffer er idag enige om, at virkeligheden er lidt mere kompliceret end som så.

Dit udsagn: "modsat religion baserer videnskab sig på viden" er derfor mere problematisk end du måske forestiller dig. Vi er enige så langt at religiøse doktriner har et andet grundlag end videnskabelige, men jeg er ikke enig med dig i, at religion ikke har noget grundlag overhovedet. Endvidere forekommer det at gælde, at hvis religiøs erkendelse har et grundlag, så kan religiøse doktriner også udgøre "viden". Man kan med andre ord forestille sig, at der findes forskellige former for viden, herunder fx religiøs. Med mindre, selvfølgelig, man, som positivisterne, mener at viden per definition er videnskabelig viden, men i så fald bliver det vanskeligt at begrunde hvorfor vi bør definere viden på denne måde. Blandt andet viser det sig, at man ikke kan begrunde definitionen videnskabeligt, og at den derfor - ifølge definitionen selv - ikke kan være sand.

Kort og godt: Videnskaben inkarnerer et kernesundt empirisk princip, som man gør klogt i ikke at tabe af syne, men religionen inkarnerer et ligeså sundt spirituelt princip, som man også gør klogt i at tage i ed.

Jeg plejer at sige: Uden det empiriske princip har man ikke noget at leve af - men uden det spirituelle princip har man ikke noget at leve for.

Ergo: Begge dele er nødvendige.

Hav en god dag.