Claus Grube (CG), departementschef i udenrigsministeriet, har sammen med Institut for Menneskerettigheder (IMR), begået det man kalder 'kreativ bogføring', konspiration og hemmeligholdelse fra Folketinget.
Et tidligere eksempel på sådan kreativ bogføring kostede daværende skatteminister Anders Fogh Rasmussen (AFR) sit embede i 1992. AFRs forbrydelse var præcis den samme: Forskydning af afholdte udgifter til næste år, så dette års underskud blev mindre eller helt forsvandt. AFR begik så sin fusk i lidt større antal kroner og løj også for Folketinget.
Den her sag med IMR og CG undgik at ministeren løj fra Folketinget ved at departementschefen undlod at informere ministeren. Udviklingsminister Christian Friis Bach (CFB) var nemlig underlagt en pligt til at informere Folketinget om enhver overskridelse over en bestemt grænse.
Al dette skete imens Folketinget debatterede en næsten fordobling af bevillingen til IMR fra 11,5 mio. 21,5 mio. kroner. Det var formentlig netop derfor IMR og CG konspirerede for hemmeligholde IMRs underskud, så den yderligere bevilling gik glat igennem Folketinget. Desværre opnåede konspirationen sit mål: IMR har nu modtaget sin kraftigt forøgede bevilling.
Yderligere udtrykker CFB nu tillid til sit departement, som netop har hemmeligholdt snyderiet fra ham. Man kan virkelig tale om et 'københavnersyndrom', hvor man udtrykker tillid til netop de offentlige myndigheder, som netop har snydt en. Parallellen til 'stockholmsyndrom', hvor den kidnappede fatter sympati for kidnapperen, er åbenlys.
Folketinget bør efterspørge en minister, som ikke lider af københavnersyndrom eller udtrykke mistillid til CFB, for det bør være åbenlyst for alle at han ikke formår at lede sit ministerium.
Opdatering: Fandt de oprindelige historier på information.dk her og her.