Det er også det, jeg spørger mig selv om. Jeg synes sagen burde researches. Det er ikke sikkert, at der er lavet en Brixtofte, men hvis jeg var journalist, så kunne sådan en sag da godt vække min interesse.

I denne sag har ejeren tilsyneladende ressourcer til at forfølge sagen gennem retssystemet, men meget ofte magter folk ikke andet end acceptere, det kommunerne tilbyder. Jeg bor i et område, hvor der måske kommer en motorvej, i næsten 10 år har man ikke kunnet disponere frit over ejendommene, Vejdirektoratet kan f.eks nedlæge veto, hvis man vil udvidde bygningerne, fordi det kan betyde, at ekspropriationer til sin tid bliver dyrere. Der er nogle, der vil sælge deres ejendom, men ingen vil købe dem fordi, det er højst usikkert, hvad staten vil. Ejerne kan heller ikke kræve, at nu må staten altså beslutte sig til at ekspropiere eller ophæve restriktionerne på ejendommene. På den måde har staten således reelt lavet et betydeligt indgreb på disse ejendomme uden at betale herfor. Når der om 5år eller 10år endelig sker en ekspropriation, så vil meget få af ejerne magte at slås videre, men blot acceptere den tilbudte pris.

I det ene tilfælde er det et 75årigt ægtepar, der gerne vil sælge deres ejendom for at flytte i et mindre hus, ingen vil købe den ellers attraktive ejendom på grund af usikkerheden. Det andet tilfælde er et par, der blev skilt for nogle år siden, men ikke kan få afsluttet bodelingen på en fornuftig måde.

Det offentlige derimod har uendelige ressourcer og intet tidspres og kan blot vente på, at folk bliver møre.

Det lyder skørt. Problemet er at systemet eksisterer for sin egen skyld. Det er jo helt vanvittigt.

Skulle jeg, rent teoretisk have lov til at blokere for et byggeri der gav 5000 arbejdspladser bare fordi jeg skulle afgive 3 kvm af min forhave mod en fornøden kompensation?

En virksomhed med 5.000 arbejdspladser på 3 kvm. have lyder lidt mere perspektivrigt end en gennemsnitlig musikfestival én uge om året på nogle hektar planteskole ... Dårlig sammenligning.

Der er formål, der er så betydningfulde, at ekspropriation bør være muligt, det forudså, de, der lavede Grundloven, problemet er, at kommunerne, der varetager en stor del af forvaltningen af ekspropriationsbestemmelserne strækker elastikken langt udover det rimelige.

Martin det kunne jo være at de skulle udvide vejen for at skabe plads til trafikken.

I øvrigt så var det et spørgsmål og ikke en sammenligning

OK, så forsøger jeg mig med et svar:

Hvis det er 5.000 offentlige arbejdspladser: Nej.

Ellers: måske ja (mit endelige svar ville afhænge af flere faktorer, herunder størrelsen på returkommissionen, naturligvis :-) )

En musikfestival afviklet én gang om året med en billetpris på det hvide ud af øjnene vil i min bog aldrig kunne opnå ekspropriation af noget som helst. Det er jo latterligt.

martin prøv at undersøge hvad denne festival betyder for erhverslivet i Roskilde

Om tingene falder i din smag eller er for dyre for din pengepung kommer vist ikke sagen ved 

Hvis det er så godt for erhvervslivet kunne de forretningsdrivende vel skrabe nogle penge sammen og købe grunden? Og er det ikke begrænset hvor mange jobs der er i en 4-dages koncert?

Her er LordN helt tæt på kernen i problemt.

De erhvervsdrivende vil gerne tjene penge og politikerne vil gerne gøre noget så de også bliver beriget, samt opnår genvalg, selvfølgelig med henblik på yderligere ugrundet berigelse.

Imidlertid er det foreliggende projekt ikke i sig selv profitabelt, hvorfor det heller ikke kan bære en investering.

Hvad gør man så? Jo da, man sætter sig i besiddelse af andres værdier samt skatteslavernes tvangsindbetalinger og investere de penge i projektet, hvorefter man stryger den "profit" der kommer, dvs føre de stjålne penge gennem den vaskemaskine der kaldes Roskilde Festival, inden pengene havner i egen lomme.

En vis Jose Rizal skrev om det i sin "noli me tangera", omhandlende 1880'ernes Fillippinerne, som synes at have været ramt af præcis den samme social cancer, som vi døjer med i dagens EUSSR. En del af bogen har netop med en flere dages festival som scene. Efter at have læst de kapitler, er man ikke i tvivl om, at datidens fillippinske lokal politikker og erhvervsliv, nok var ligeså udspekulerede og uduelige, men betydeligt mindre korrupte og bestikkelses villige end dem man finder i Roskilde 2012.

Bogen kan læses gratis her (engelsk)

En 2 - 3 andre kapitler i bogen handler om en landmand, der udsættes for udplyndring af de lokale ridefogder, som netop vil have hans jord til tyveripris. Under opdyrkningen af jorden er hans kone og et par døtre døde af sygdom, pådraget ved arbejdet med opdyrkningen. Så hans bud til de griske er; at de kan få jorden uden betaling, men på betingelse af, at de begraver deres kone og døtre i den. Retsvæsnet er naturligvis ikke til nytte, hvorfor landmanden selv må stå for den retfærdige afstraffelse.

Jeg ser mindst 3 problemstillinger.

1. Er der overhovedet tale om et formål, der er så påkrævet, at Grundlovens bestemmelser er rimelig opfyldt. Det har jeg svært ved at se, dels er der peget på alternative arealer og dels er det en aktivitet, der ikke har en karakter så man kan sige, den er så afgørende, at man bør sætte Grundloven ud af kraft. Its nice to have men ikke need to have. Jeg mener ikke at dette formål retfærdiggør brugen af ekspropriationsbestemmelserne.

2. Prisen, De har forhandlet i otte år og er ikke blevet enige, men det gør ikke kommunens pris mere rigtig, der skal to til at blive enige om en pris. Kommunen sælger bynært jord til 800kr pr kvm og vil købe Planterigets jord til 800kvm, man tager desuden en del af en større ejendom og ødelægger derved ejendommens helhed, men erstatter kun den jord man overtager.

3.Kommunen og Roskilde Festivalen har som du selv beskriver en stor fælles interesse i, at jorden stilles så billigt til rådighed for Festivalen som muligt, fordi, der tilflyder kommunen penge fra Festivalen. Samtidig er kommunen den myndighed, der beslutter at ekspropriation skal ske, det giver en meget ringe retssikkerhed.

Denne sag er ikke ganske rigtig ikke enestående, der er en lang ekspropriationssager, der er ligeså slemme eller værre.

Man kunne forbedre retssikerheden på tre måder. 1. Det skulle være en uafhængig myndighed, der tog stilling til om betingelserne for ekspropriation er tilstede, når kommunen har besluttet at få fat i et stykke jord via ekspropriation, så skulle sagen overgå til en myndighed uden interesse i sagen. 2. Hvis ikke betingelserne er tilstede, så må kommunen forhnadle sig til en pris, der er tilfredsstillende for alle parter. 3. Hvis resultatet bliver ekspropriation bør man ikke være så karrig med erstatning, idag fastsættes erstatningerne så det aldrig er det offentlige, der bliver snydt. Endelig bør det ikke være muligt for det offentlige at presse folk gennem mange år, kaster de deres øjne på et stykke jord, så må de køre sagen igennem eller opgive.

1. Grundloven taler alene om almenvellet og faktum er jo at ikke et enste indkøbscenter var blevet bygget i byzone uden brug af ekspropriations bestemmelserne, ikke en jernbane, ikke en motorvej og så kan vi diskutere om disse ting er ned to have eller nice to have.

3. Handelstandsforening  og erhversliv i Roskilde bakker jo også festivallen op, faktum er jo at den generere rigtigt mange arbejdspladser via omsætning i byen, hvis dette ikke er almenvellet havd er så?

Karrig med erstatning ??  Det er ganske enkelt i strid med virkeligheden at påstå at taksationsnævnene er karrige med erstatninger, de ligger altid uden undtagelse betydeligt over hvad man kunne få i fri handel. 

Hvis du kan nævne bare et eneste eksempel på at man har fået mindre end man kan få i fri handel så har du vundet en øl såfremt eksemplet ikke er mere end 30 år gammelt.



 

Så vidt jeg ved, har man afviklet Roskilde Festival de sidste otte år uden at konfiskere en andens jord. Er det sådan, at festivallen flytter til en anden by, hvis ikke de får gartnerens jord til under markedspris? Eller ville man fortsat kunne afvikle en festival på det eksisterende område?

Nice to have, need to have, som du selv skriver ..?

I øvrigt så kan alle ekspropriationer jo afprøves ved domstolene så hvad er problemet hvad er det for en eksta instans der er brug for?

Ulrich der er vist ingen der påstår at problemet består i aty planeskole ejeren ikke holdes skadesfri for ja naturligvis skal han have en erstatning der også kompenserer for ulemper og omkostninger men det får man sædvanligvis også når taksations kommisionen tildeler erstatninger.

Det er typisk for disse sager, det offentlige stiller op med ubegrænsede administative ressourcer. Den private grundejer står med valget, skal jeg satse mine spareskillinger på at køre sag mod det offentlige, eller skal jeg blot overgive mig. Rigtig mange giver op selvom, de er er elementer i sagen, der godt kunne afprøves ved retten.

Måske havde man regnet med at det samme ville ske i Roskilde, fordi, der er mange tilhængere af ekspropriationen, der er vrede fordi, han ikke bare falder til patten.

Men det er ikke ejeren af plantecenteret, der vil have en sag, det er Festivalen og Kommunen, der vil fraviste manden sit jord.

Helt enig -  og det er værd at bemærke, at kommunen møder op med 7 mand (se youtube videoen), deriblandt en ekstern advokat og en ekstern landinspektør. Advokaten koster minimum 2.500 kr i timen (og hvad hulen laver kommunens egen juridiske konsulent, som også deltager?), mens landinspektøren sikkert kun koster omkring 1.500 kr i timen.

Det er intet mindre end en skandale, som bør få konsekvenser - hvis jeg boede i Roskilde, ville jeg bede om aktindsigt i, hvor meget kommunen bruger på denne sag!

Det må være nogle meget musikglade mennesker, der mener at udvidelsen af en friluftkoncert kan være "almenvellets" interesser.

der er blevet afgivet købstilbud på et beløb der ligger et pænt stykke over markedsprisen, tilbudt alternativ jord osv.

Hvilket tilbud? Jeg kan godt se i dette klip http://www.youtube.com/watch?feature=player_detailpage&v=FuPscGcergU#t=438s at den gode mand fra kommunen hidser sig lidt op og bliver sur da han bliver gjort opmærksom på sin fejl, men det ændre ikke noget ved at Planteriget aldrig har modtaget et officielt købstilbud på jorden.