Forkerte fængslinger koster mere og mere

Samfundets udgifter i forbindelse med uberettigede varetægtsfængslinger og anholdelser fortsætter med at vokse

Ikke angivet Ikke angivet,

21/04/2014

Samfundets udgifter i forbindelse med uberettigede varetægtsfængslinger og anholdelser fortsætter med at vokse. Sidste år blev der udbetalt mere end 31 millioner kroner i erstatning til borgere, der havde været enten varetægtsfængslet, anholdt eller visiteret.

Det er ny rekord.

I 2002 blev der således udbetalt 12 millioner kroner. Også antallet af sager, som udløser erstatning, er stigende, fremgår det af oplysninger fra Rigspolitiet til Ritzau.

Det er meget vanskeligt at sige, hvad der ligger bag udviklingen i tallene for erstatninger, lyder det fra Mikkel Thastum, der er anklagemyndighedens kommunikationschef.