Poltiken fortæller om en ekstrem voldssag, hvor en stakkels 18-årig knægt blev mishandlet på det groveste:
I aftenmørket blev han udsat for sit livs værste mareridt.
På en gangsti i det fjerne skovområde blev han udsat for grov vold under »særdeles skærpende omstændigheder«, som det hedder i det juridiske fagsprog.
Ifølge mandens egen forklaring blev han trampet i hovedet og på kroppen. Gennembanket med metalrør, kæppe og baseballbat. Stukket i benet og låret med en kniv. Tvunget til at tage tøjet af. Brændt med cigaretter på ryggen.
Og truet ham med en pistol mod tindingen og spurgt: »Er det nu, du vil dø?«
»Han blev også slået i baghovedet syv gange, så det sortnede for øjnene af ham«, fortæller anklager Anne Birgitte Stürup i retten.
Men vi får ikke at vide, at vi her har tale om muslimske indvandrere at gøre. For åbenbart må vi stadig ikke tale om, at vi er nødt til at få sendt et stort antal muslimer hjem, hvis Danmark skal være trygt.
Hvordan ved jeg, at der er tale om muslimer?
- For det første står den ene gerningsmand til udvisning. Eller, det vil sige, han kan risikere at blive udvist. Hvilket nok betyder, at han får lov at blive.
- For det andet bliver offeret truet med, at gerningsmændene vil slå hans mor ihjel
- For det tredje er der "stort politiopbud" ved Retten. Muslimerne bryder sig ikke om vores lov og terroriserer derfor retshandlinger (og politiet, ambulancerne og brandvæsenet).
Lad os nu sende dem hjem. Ikke fordi vi vil, men fordi vi er nødt til det.
