Politibetjent: Hvorfor er hash stadig forbudt?
Af Dan Bjerregaard, Politiassistent Københavns Politi
22. december 2013, 22:30
Bekæmpelsen af hash har ikke ført nogen steder hen. Bander med liv og lemlæstelse på samvittigheden tjener styrtende og politiets ressourcer spildes på en forgæves kamp. Legalisér hashen.
Inspirationen til dette indlæg kommer fra den kendsgerning, at jeg i øjeblikket er vidne til årets højeste antal af spiritusbranderter – samt nyheden om hashlegalisering i Uruguay. Dertil kommer FN-nævnets oplysninger om, at et halvt århundredes forsøg på at komme hashforbruget til livs, er slået fejl. Angiveligt findes der i dag 162 millioner hashbrugere på verdensplan.
I det følgende udtaler jeg mig som privatperson og ikke på politiets vegne.
For jeg er stolt over at være ansat i et af verdens bedste politikorps. Siden min ansættelse i politiet, har jeg været drevet af lyst og gåpåmod til at hjælpe andre. Være til rådighed for de mennesker, der en sjælden gang i deres levetid har brug for politiets hjælp. Ofre for voldsforbrydelser, røverier, tyverier, tilskadekomster, men også som samfundets ’skraldespand’ i de situationer, hvor alle andre har givet op – eller er gået hjem for i dag. Derfor har jeg i knap fire år arbejdet med rocker- og bandekriminalitet. En gruppe af organiserede kriminelle, der står bag drab, vold, røveri, tyveri, afpresning m.m. Udover dette synderegister er de ofte bagmænd til den omfattende hashhandel i Danmark.
Denne åbenlyse – ofte utryghedsskabende – hashhandel giver en styrtende indtjening. For disse mennesker er hashhandlen et levebrød, og i samme moment med til at finansiere og eskalere en verserende bandekrig med adskillige liv på samvittigheden. Deres kunder er ikke kun unge rødder i hættetrøjer og hængerøvsbukser. Det er helt almindelige danskere fra alle samfundslag og i alle aldre. Som virkeligheden er i dag, er disse mennesker tvunget til at gøre forretning med dybt kriminelle mennesker. De er p.t. tvunget ud i et hårdt miljø, hvor købeloven er sat ud af kraft – til fordel for en barsk og kriminel junglelov med vold og dummebøder som hverdagskost.
Dansk politi bruger, som bekendt, i disse nedskæringstider enorme ressourcer på omfattende og bekostelige hashefterforskninger. På samme tid kan man dagligt læse om en eksplosion i gaderøverier, umotiveret vold, kriminelle banders afpresning af private forretningsdrivende og ikke mindst manglende ressourcer til at ransage asylcentre efter tyvekoster. Forbrydelser, der efterlader de forurettede med en krænket retsbevidsthed.
Lige siden hash, med en flok blomster- behængte unge, gjorde dens indtog ved Storkespringvandet i 60erne har det politiske forbud og den politimæssige indsats ikke haft den ønskede effekt. Dette skyldes i høj grad, at hash ikke adskiller sig fra andre produkter på det frie marked, når det kommer til udbud og efterspørgsel. Det bedste eksempel er, at end ikke beslaglæggelse i 100 kg-klassen påvirker prisen på gadeplan. Fjerner man en pusher fra gaden, står den næste klar til at overtage den indbringende forretning.
I praksis betyder det, at når politiet f.eks. presser rockerne i Pusherstreet, sker der en destabilisering af de kriminelle hierarkier – og indvandrerbanderne ser det som en mulighed for at få en del af hash-kagen. Metoden er vold, og statistikkerne og udviklingen i bandekrigen taler deres tydelige sprog. Jeg skal være den første til at erkende, at en legalisering ikke vil fjerne bandeproblemet i København. Men det vil fjerne den absolut letteste indtægtskilde for organiserede kriminelle – og et af de sværeste områder at efterforske for politiet. I Danmark har vi en lang og skræmmende alkohol- tradition. De danske unge har år efter år verdensrekord i druk. Alkohol er socialt accepteret og indtages i forbindelse med stort set alle begivenheder og højtider. Konsekvenserne og de offentlige udgifter i denne forbindelse taler for sig selv.
Min empiri fra det københavnske natteliv siger mig, at alkohol er et af de værste rusmidler, når det kommer til at forårsage skade på andre mennesker. Dette burde være det vægtigste argument i debatten om forbud. Forbuddet af hash og kriminaliseringen af brugerne virker derfor en anelse arbitrært.
På baggrund af ovenstående skulle man måske iagttage udviklingen i Uruguay og andre lande med en mere liberal lovgivning. Måske er tiden inde til en forsøgsordning med en form for legalisering af hash i Danmark. I den forbindelse kunne man måske overveje muligheden for at hæve straffen for forbrydelser begået i påvirket tilstand.
En del af de frigivne ressourcer kunne med fordel – som med alkohol og tobak – bruges til oplysning og afvænning. I stedet for som nu, hvor man paradoksalt nok ødelægger (mis)brugernes liv endnu mere ved at smide dem i fængsler; hvor forbuddet, ifølge udtalelser fra personale og tidligere indsatte, ikke kan – muligvis ikke ønskes – håndhævet.
http://www.b.dk/kommentarer/politibetjent-hvorfor-er-hash-stadig-forbudt
