En Netto-butik på Nørrebro er for nyligt lukket ned i forlængelse af omfattende hærværk, chickane og vold mod personalet. I den forbindelse har Abdul Wahid-Pedersen indkaldt til et “fredsmøde” “mellem ham selv, Nettos ledelse og den uformelle talsmand for grupperinger på Blågårds Plads, Abde Benarabe – også kaldet ‘Lille A’.”
Abdul Wahid-Pedersen er en farlig mand:
Kan en ekstremist bidrage positivt til bekæmpelsen af kriminalitet?
På den korte bane er svaret ‘ja’. Intet tyder på at Abdul Wahid-Pedersen ønsker chikanen mod Netto. På den korte bane kan Abdul Wahid-Pedersen give væsentlige bidrag til kampen for et lidt fredelige Nørrebro. Der er bare et problem med rationalet i dette afsnit: Det her spil afgøres ikke på den korte bane.
Der er mange muslimer i Danmark. Disse muslimer får lidt flere børn end gammel-danskerne, og de får dem i en lidt yngre alder. Der bliver derfor stadigt flere muslimer i Danmark. Der er en mulighed for at mange af disse muslimer vil vende sig mod imamer, hvis Islam har et anti-demokratisk, totalitært fundament. Den mulighed skal vi tage højde for.
Hvis imamer som Abdul Wahid-Pedersen får for meget magt over de næste 50-100 år, så udgør de en trussel mod homo-retigheder, kvinde-rettigheder, det seksuelle frisind, ytringsfrihed i al almindelighed, religions-kritik i særdeleshed, vores debat-kultur m.m.
Konklusion:
Der er helt reele muligheder for kortsigtede, men dog attraktive, gevinster, hvis vi skubber kriminelle muslimer i armene på Abdul Wahid-Pedersen. Den langsigtede konsekvens af en strategi, som tildeler ekstreme imamer en særlig status, kan være en underminering af demokratiet.
At promovere totalitær Islam i forsøget på at bekæmpe simpel kriminalitet er et udtryk for et fattigt ambitions-niveau. Abdul Wahid-Pedersen har intet at gøre i kampen mod kriminalitet.
Abdul Wahid-Pedersen er en farlig mand:
- Han er modstander af at lade ytringsfriheden omfatte Islam-kritik
- Han har erklæret at “vores fjende er verdsligheden”
- Han har gjort sig til fortaler for brutal dødsvold som straf for seksuel aktivitet udenfor ægteskabet, og…
- Han går ind for dødsstraf for frafald fra Islam.
Kan en ekstremist bidrage positivt til bekæmpelsen af kriminalitet?
På den korte bane er svaret ‘ja’. Intet tyder på at Abdul Wahid-Pedersen ønsker chikanen mod Netto. På den korte bane kan Abdul Wahid-Pedersen give væsentlige bidrag til kampen for et lidt fredelige Nørrebro. Der er bare et problem med rationalet i dette afsnit: Det her spil afgøres ikke på den korte bane.
Der er mange muslimer i Danmark. Disse muslimer får lidt flere børn end gammel-danskerne, og de får dem i en lidt yngre alder. Der bliver derfor stadigt flere muslimer i Danmark. Der er en mulighed for at mange af disse muslimer vil vende sig mod imamer, hvis Islam har et anti-demokratisk, totalitært fundament. Den mulighed skal vi tage højde for.
Hvis imamer som Abdul Wahid-Pedersen får for meget magt over de næste 50-100 år, så udgør de en trussel mod homo-retigheder, kvinde-rettigheder, det seksuelle frisind, ytringsfrihed i al almindelighed, religions-kritik i særdeleshed, vores debat-kultur m.m.
Konklusion:
Der er helt reele muligheder for kortsigtede, men dog attraktive, gevinster, hvis vi skubber kriminelle muslimer i armene på Abdul Wahid-Pedersen. Den langsigtede konsekvens af en strategi, som tildeler ekstreme imamer en særlig status, kan være en underminering af demokratiet.
At promovere totalitær Islam i forsøget på at bekæmpe simpel kriminalitet er et udtryk for et fattigt ambitions-niveau. Abdul Wahid-Pedersen har intet at gøre i kampen mod kriminalitet.
