Københavns Politi aflyttede COP15-delegeret - Danmark | www.bt.dk

Københavns Politi aflyttede under klimatopmødet i 2009 ulovligt et medlem af Brasiliens officielle forhandlingsdelegation

Ikke angivet Ikke angivet,

28/09/2014

Københavns Politi aflyttede under klimatopmødet i 2009 ulovligt et medlem af Brasiliens officielle forhandlingsdelegation. 

Den uretmæssige aflytning stod ifølge Københavns Politi på i 13 timer i topmødets finale. Adario førte under sit besøg i København hyppige telefonsamtaler med brasilianske topforhandlere, og det bekræftes af landets daværende miljøminister Carlos Minc.

Aflytningen af Paulo Adario blev sat i gang af Københavns Politi på en mistanke om, at han planlagde at forstyrre metroen og USAs præsident Obamas ankomst til København. Men den mistanke afvises som absurd af Paulo Adario.

Ifølge en kendelse fra Københavns Byret, som Berlingske har fået aktindsigt i, var der ikke grundlag for at aflytte Adario.

»Det godkendes ikke, at Københavns Politi har iværksat aflytning af samtaler til eller fra telefon nr. 52697911. Københavns Politi må ikke fortsat aflytte omhandlede telefon,« står der i kendelsen.