Kriminelle østeuropæere

Folketingskandidat ( DF) Thies Mathiasen foreslår i kronik i Jydske Tidende lørdag den 201110, at vi skal genindføre grænsekontrollen

kallekrave

29/04/2011



Folketingskandidat ( DF) Thies Mathiasen foreslår i kronik i Jydske Tidende lørdag den 201110, at vi skal genindføre grænsekontrollen. Han mener, at Schengen er et fejlslået projekt og henviser her til de mange indbrud og tyverier begået af personer fra de nye EU lande bl.a. polakker, baltere, rumænere og bulgarere. Han giver i sin kronik udtryk for, at når blot grænsekontrollen bliver genindført er den hellige grav velforvaret.
Tillad mig, som tidligere grænsebetjent igennem 10 år og kriminalbetjent ved grænsen gennem 20 år at komme med nogle betragtninger fra det virkelige liv.
Selve grænsekontrollen har ikke på nogen måde haft en præventiv virkning på dem, der ønskede at forøve kriminalitet i Danmark. Når en sådan person kom til grænsen og i forbindelse med kontrollen havde sine papirer i orden og midler til lovlig ophold i den periode, som han angav, at ville være i Danmark, blev han lukket ind i landet.
Når man så alligevel i avisen kunne læse, at der ved grænsekontrollen var blevet taget et østeuropæisk køretøj fyldt med tyvegods, var det på grund af, at tyveknægtene ved indrejsen til Danmark, ikke havde taget højde for en Joker i spillet- nemlig den tyske indrejsekontrol, når de kom tilbage. De fleste af disse sager er startet med en kontrol i forbindelse med indrejse i Tyskland, hvor den tyske Grenzschutz har fundet  tyveknægtenes forklaring om den mængde gods de medbragte for  utroværdig, hvorefter der var sket afvisning og underretning til dansk grænsekontrol. Vi kunne så fra dansk side går over til Grenzschutz, hvor tyveknægtene, bil og tyvekoster blev udleveret til os. Grænsekontrollen kunne nu underrette kriminalpolitiet om, at der var sket anholdelse af østeuropæiske tyveknægte. Da jeg både har været hos ordenspolitiet og kriminalpolitiet, har jeg været med til begge politiforretninger.
Ved det kriminalpolitimæssige arbejde vidste vi, hvad der ventede os. Tyveknægte, der nægtede deres egen eksistens. Vi fik dog for det meste strikket en sag sammen, der gik ud på, at de på en ukendt rasteplads havde mødt en ukendt mand af hvem de havde købt kosterne til en pris, som de nu efterfølgende kunne se, nok var for billig, De erkendte dermed uagtsom hæleri. Så enden af disse sager blev, at der skete varetægtsfængsling i 14 dage. Ved den efterfølgende dom 14 dage efter passede straffen lige præcis med de 14 dages varetægt samt 5 års udvisning, hvorefter de dømte blev kørt til grænsen - og alle var glade. Problemet var så bagefter at finde ud af, hvorfra tyvekosterne stammede.
Det lykkedes for det meste for en tredjedels vedkommende og resten blev solgt på hittegodsauktion, så staten fik lidt af de penge tilbage, som de havde betalt til de beskikkede forsvarer, for sådan nogle har man jo også som østeuropæisk tyveknægt ret til.

Jeg mener, at vi skal holde fast i Schengen aftalen, der i øvrigt giver mulighed for genindførsel af grænsekontrollen i perioder, når specielle tilfælde gør det nødvendig. I øvrigt har vi ved grænsen nogle dygtige toldere, der ved stikprøvekontroller har øje for de rigtige biler og ved god afhøringsteknik og en kombination af flere oplysninger finder frem til, hvem der ikke har ren mel i posen.
Efter Schengens ikrafttræden røg jeg som nu efterlønner ind i en stikprøvekontrol på motorvejen.
I den forbindelse talte jeg med en tidligere kollega, der begejstret oplyste, at nu fik man flere gode sager ved en dags stikprøvekontrol på motorvejen en man tidligere havde i tre måneder ved den almindelige grænsekontrol.

Jeg skal i øvrigt i denne forbindelse også nævne, at menneskesmuglerne gerne så, at den gammeldags grænsekontrol blev genindført. Vi sad nogle kollegaer og telefonaflyttede nogle menneskesmuglede fra det tidligere Jugoslavien. De pgl. bor i Danmark i en by nær grænsen. Det var lige efter, at Schengen aftalen var trådt i kraft. De følte sig virkelig snigløbet af det danske politi og udtrykte det på den måde, at før kunne de betragte smuglingen som afsluttet, når blot de havde passeret grænsen, men med den skide Schengen aftale kunne de risikere, at de f.eks i Århus blev standset for kontrol- og det var de aldeles utilfreds med, og der forstår man dem jo godt, det ødelægger jo forretningen.
Det var jo så nemt ved grænsen, man havde blot en person med mobiltelefon på begge sider af grænsen. Det rigtige tidspunkt for overskridelsen blev så aftalt dem imellem, og så var de penge tjent.
Skulle det være nogle ekstra problemer, fik man blot en tredje mand til at køre over. Denne tredje mand skulle så stoppe ved grænsekontrollen gå hen til betjenten i boksen og stille ham nogle spørgsmål, hvis svar man ikke forstod. I mellemtiden var der samlet sig så lang en indrejsekø, at når man slap betjenten vinkede betjenten hele køen igennem, og heriblandt også dem man ønskede indsmuglet, man skulle jo nødig have for lange køer for indrejse.

Lad mig slutte med en historie om et godt samarbejde over grænsen. Vi havde i Told og Politigruppen ved grænsen anholdt en tysk stb. bosiddende i stor tysk by et godt stykke nede i Tyskland. Vi skulle havde foretaget en ransagning på hans bopæl og skrev en International retsanmodning. Som proceduren foreskrev blev genparten sendt direkte til politiet i den tyske by og originalen til det danske Justitsministerium.
Inden for en uge fik vi besked fra det tyske politi. Der var sket ransagning af den anholdtes lejlighed og de oplysninger vi søgte ville blive sendt.
Et par måneder efter. Manden var blev dømt og sat til afsoning, fik vi en henvendelse fra ministeriet. De mente, at det måske var på sin plads, at vi  indhentede en dansk retskendelse om ransagning inden de sendte sagen til Tyskland. Jeg kunne så meddele ministeriet, at den sag for længst var ude af verden. Vi blev så enige om at lade det blive ved det.

Så kære Thies Mathiasen. Jeg tror, at der skal ske et bedre, hurtigere og mere fleksibel samarbejde landene imellem. Jeg tror også, at det ville være en vis fornuft i, at dømte udlændinge afsoner i deres hjemland. Afsoning i et dansk fængsel er reelt ingen straf, som de tager alvorlig. Allerede deres første møde med dansk politi fortæller dem, at det her er vist noget tyndbenet noget.

Kilde: