Mange undrer sig over, at opklaringsprocenten for bl.a. indbrudstyverier styrtdykker. Men der er en forklaring: Politiet har så travlt med at komme efter meningsforbrydere, at det nødvendigvis må gå ud over andre opgaver.
Senest er det Torben Mark Pedersen fra Trykkefrihedsselskabets bestyrelse, der har fået ørerne i maskinen i form af en racismesigtelse. For et par dage siden fik han besøg af en kvindelig betjent, der meddelte, at han er i myndighedernes søgelys.
Han måtte ikke få sigtelsen at se, men fik dog at vide, at det var hans udtalelser om visse religiøse grupper, der havde fået det overbebyrdede politi til at gribe ind.
Andre er sluppet af sted med at sige langt mere krasbørstige ting, for rettens veje er uransagelige. Hvem kan vide, hvad der går gennem politiets hoved, når det beslutter, at Per skal i fedtefadet, mens Poul slipper?
