Mere og mere kriminalitet efterforskes slet ikke

BT afslører idag hvordan mængden af straffri og efterforskningsfri kriminalitet stiger, se artiklen her: http://www

H. Seldon,

20/07/2014

BT afslører idag hvordan mængden af straffri og efterforskningsfri kriminalitet stiger, se artiklen her:

http://www.bt.dk/danmark/bt-afsloerer-politi-rapport-her-goer-politiet-intet-tyve-faar-

Der en stigende tendens til at det danske politi ikke ønsker/magter/må/kan efterforske kriminalitet mere. År for år rykker grænserne sig for hvad der reelt er uden risko for kriminelle. Tro ikke et øjeblik at kriminelle ikke ved og agerer efter hvordan de kan undgå straf.Antallet af betjente er stigende, mulighederne for at bruge IT systemer er større, et utal af opgaver er flyttet til borgerservice som politiet før spildte deres tid med. Og alligevel går det ned ad bakke med stigende kriminalitet og faldende opklaring.

 

Nu skal der nok være nogen her på siden der kan hive et hav af statistikker frem som tilsyneladende beviser at kriminaliteten er faldende i Danmark. De hviler alle på den løgn at politiet i stor stil nedgraderer sager for at undgå store dyre retssager, feks et drabsforsøg nedgraderes til vold for at få gerningsmanden til at tilstå istedet for stædigt at nægte.

Samtidigt er der et stigende antal borgere som slet ikke gider at anmelde noget medmindre de skal bruge en kvittering fra politiet til deres forsikring. Alle ved jo godt at politiet ikke mere gør noget andet end i de store sager.

Mange brande, hærværk og andet nedgraderes til hændelser eller registreres slet ikke mere.I københavn udgiver politiet ikke mere offentlige døgnrapporter, man kan selv gisne om hvorfor.

Alt ialt er den oplevede kriminalitet stærkt stigende. Låse på cykler skal være kraftigere, biler får flere og flere dyre systemer til at forhindre tyveri, flere og flere borgere skal sikre deres hjem med elektroniske alarmer og tilkaldevagter, flere supermarkeder, butikker, diskoteker osv får vagter. Vores banker har nærmest ikke mere kontanter af frygt for røveri. Busser har ikke mere klippekort osv osv. Listen er så lang over de tiltag de skræmte danskere kaster sig over for desperat at undgå at blive næste offer.


Det her er en alvorlig trussel mod vores samfund, selvom segmentet bare vil slå det hen med "det er jo bare materielle ting" og "forsikringen betaler". Det er lige der filmen knækker. Hvorfor skal vi borgere betale stigende skatter og få faldende sikkerhed for pengene ?


Dette er en alvorlig trussel mod den ægte sammenhængskraft som faktisk har skabt det samfund vi nyder godt af idag.

Kilde: