Den 29-årige somalier Mohamed Geele er torsdag klokken 12 blevet dømt skyldig i terror og drabsforsøg på tegneren Kurt Westergaard.Samtidig er manden kendt skyldig igrov vold mod en betjent i forbindelse med anholdelsen.Anklageren Kirsten Dyrmann har argumenteret for, at angrebet, hvor Geele med en økse gik løs på døren til badeværelset, og hvor han efterfølgende kastede øksen efter en politibetjent, skabte enorm uro, kaos og frygt, så det vakte opsigt verden rundt. Derfor mente hun på forhånd, at overfaldet kommer ind under terrorparagraffen.Retten afgør først i morgen den endelige straf. Anklageren går efter en fængselsstraf og udvisning for bestandig.