Offentlig ydmygelse er den nye gabestok

I USA er det ikke ualmindeligt, at lovovertrædere straffes med såkaldte offentlige skamstraffe

_slettet_bruger_14696 Ikke angivet,

30/09/2014

I USA er det ikke ualmindeligt, at lovovertrædere straffes med såkaldte offentlige skamstraffe. Det er blevet mere alvorligt at forbryde sig mod moralen, mener forsker.

Forestil dig, at du har lavet en lovovertrædelse. Du har måske lavet telefonfis med din nærmeste politistation, eller du har kørt op på et fortov for at overhale en skolebus. I stedet for at få en fængselsstraf eller en bøde, bliver du dømt til at stille dig op i offentligheden med et skilt, hvor din ulovlighed pensles ud, og hvor du erkender, at du er en idiot.