’Du skal ikke tænke på ham. Du skal være ligeglad. Du skal sparke ham i hovedet, hvis det bliver nødvendigt.’
Sådan lyder et uddrag af en samtale mellem to plejere på en hemmelig lydoptagelse foretaget på døgninstitutionen Hartmannshus under Københavns kommune. Den, der skulle sparkes i hovedet, var Max. Han er 17 år, blind, autist og udviklingshæmmet.
Socialisternes løgne om at ville tage sig af de svage, via tvangsfinansierede velfærdsordninger fortsætter.
Det er klart, at man udpeger en syndebuk og derefter fortsætter med at vanrøgte de absolut svageste som om intet var hændt.
Udviklingshæmmede bliver mishandlet. Ældre på plejehjemmene dør af sult og tørst, mens de ligger og rådner i deres egen afføring og urin. Hjemløse ignoreres af myndighederne og efterlades til at dø på gaden. Syge og døende borgere afvises af automatiske akuttelefoner.
De svage kan ikke råbe nogen op. Velfærdsydelserne tildeles de stærke, der sagtens kan klare sig selv.
Alt sammen nøje orkestreret af forvirrede og overbetalte socialrådgivere uden nogen form for virkelighedssans.
Dagen hvor proletariatet opdager, at socialisterne har snydt dem nærmer sig.
