Jeg har en meget lettere ordning;

Danskere med "solidaritet" og "anstændighed" i blodet kan få lov til at hæfte personligt. Hver dansker kan hæfte for een og kun een udlænding. Der indbetales kontant depositum til udlæg for staten til evt. sociale ydelser, retssystem og andet. Derudover gives passende sikkerhed i diverse aktiver. Endelig tegnes en privat sundhedssikring.

Allerede ved ankomst underskrives en kontrakt mellem den nye borger og Integrationsministeren. Såfremt vilkårene overtrædes på nogen måde kan den nye borger uden videre udvises til det ved indgåelsen af kontrakten anførte opholdsland.

Derudover er der ingen krav overhovedet, uanset om man er Ph.D i medicin eller Gedehyrde fra den anatolske højslette.

Ægte frihed og ægte solidaritet

Fedt forslag. Nemt at gennemføre - een dansker, een indvandrer. Så kan man selv vælge hvem.

Altså man kan jo teoretisk set åbne op for at en dansker kan være fadder for flere end een. Det er jo et spørgsmål om ressourcer ?

Det vigtige er, at man ikke bare kan lave en 'Politiken' og som virksomhed lave proformaselskabers, som går konkurs med det samme. Man skal være privatperson og det går jo fint i spænd med idealet om "menneskelighed". Man skal heller ikke kunne gå i martyrposition og så som kontanthjælpsmodtager hente en familie på 13 herop og dernæst erklære sig personligt konkurs i fogedretten. Pengene skal sikres for fællesskabet (altså os andre skatteyderes) skyld, først og fremmest i mindre kontant depositum, dernæst i en noget større hæftelse i aktiver, hvis fast ejendom så eks. ved tinglysning af pantebrev til staten.

Der er masser af Radikale her på 180 grader (de kalder sig bare liberale) og de må da virkelig hvine af fryd over dette geniale setup.

At borgere (eller organisationer) kan kautionere for udlændinge, og hæfte økonomisk for deres tilstedeværelse i landet, er faktisk en rigtig god midlertidig løsning (den rigtige løsning er naturligvis at privatisere syghusvæsen og social sikring). 

Jeg forstår dog ikke nødvendigheden af "maks. en per borger". Dette bør alene afhænge af borgerens/organisationens økonomiske ressourcer.

Løsningen skal for det første dække andre udgifter ind end bare social sikring og sundhed men ALLE de udgifter som man medfører de andre skatteborgere.

F.s.a. 'max en per borger' så er det som sagt en imidlertidig ordning. Det vigtige er at der i hvert enkelt tilfælde kan svares den sikkerhed der kræves.

Jeg er ikke en fan af at 'organisationer' kan hæfte. Det skyldes muligheden for spekulation, medmindre man selvfølgelig får nogle særdeles rigide sikkerhedsregler. Det skal ikke være ligesom Politikens forsøg på pro-forma arbejde til Irakerne fra Kirken hvor man i et væk opretter skuffeselskaber i sindrigt system og stiller sikkerhed med alle mulige fiktive garantier og lignende.

Hvis man ikke tillod organisationer at stå for depositum, ville velvillige borgere, uden meget stort økonomisk råderum, være afskåret fra at hjælpe flygtninge o.lign.

Men helt sikkert, lad hjælpen være direkte betinget af borgerne, fremfor at man kan tørre regningen af på andre, og føle sig god.

Det ville glæde undertegnede at socialisterne skulle til at lægge egne penge op på bordet, og jeg ved udemærket hvor stor deres dele-lyst er, når dette er tilfældet - som enhver indsamler kan bekræfte....

Efter privatisering af bistanden til indvandrere, kunne vi så passende tage fat på privatiseringen af sociale ydelser til indenlandske borgere...

Jeg har tænkt på noget lignende før. Bare ikke lige så ekstremt, men jeg er enig med dig i at det ville være en pisse god ide at få knyttet en menig dansker til en udlænding som mentor eller noget.

Hvad mener du med "ekstremt" ?

Hvordan er det lige ekstremt at man selv skal tage konsekvensen af sine holdninger, fremfor at tørre sin (misforståede, efter min mening) medmenneskelighed af i andre skatteborgere og efterfølgende sidde på sin høje hest og kalde dem racister, fobiske, bange og onde ?

Man ønsker indvandring. Tag ansvar for den, helt konkret. Man ønsker ikke indvandring. Man involverer sig ikke og har i øvrigt intet tab lidt som følge af andres godgørenhed.

Hvordan er den løsning ikke fair men tvært imod "ekstrem" ?

+1

Så skal vi til at opsige konventioner, for aktuelt kan stort set ingen udvises.

Se bare tunesersagen.

1. Enhver har ret til en nationalitet.

2. Ingen må vilkårligt berøves sin nationalitet eller nægtes ret til at skifte nationalitet.

Forestil jer, at man skulle tage FN´s verdenserklæring om menneskerettigheder HELT bogstaveligt. Det ville betyde, at halvdelen af den tyrkiske befolkning i morgen kunne kræve dansk nationalitet.

Heldigvis er konventionen ikke juridisk bindende.

Sludder og vrøvl.

nægtes ret til at skifte nationalitet

Det betyder naturligvis, at stater skal acceptere, at deres egne borgere skifter nationalitet og altså ikke tvinger egne borgere til at opretholde et statsborgerskab, som de ikke ønsker.

Carl

Artikel 15: 1) Enhver har ret til en nationalitet. 2) Ingen må vilkårligt berøves sin nationalitet eller nægtes ret til at skifte nationalitet.

Bemærkning: Danmark krænker artikel 15, eftersom ikke enhver kan skifte nationalitet og få dansk statsborgerskab, hvis dette kan karakteriseres som »nationalitet«. Til gengæld bliver artiklen dermed så bred, at velsagtens hvert eneste land overtræder den, hvorfor den let bliver meningsløs.

Nej,det handler om at Danmark ikke må nægte Kurt ret til at blive amerikaner, men de må da så sandelig gerne nægte at give ham statsborgerskab, det er deres valg.

@anklager

Du er helt på vildspor. Se Kims korrekte fortolkning ovenfor.

Kim og Carl..

Hvis i mener, at artklen udelukkende skal læses denne vej, kan i så ikke diske op med en eller anden form for dokumentation?

Som jeg læser artiklen, så er den skrevet med en bred pensel. Og artiklen åbner i forhold til ordlyd op en bredere betydning.

Bestemmelsen var endvidere op til debat for mange år siden, og diskussionen gik netop på den af min beskrevne problemtatik.

Artiklen skal fortolkes "en nationalitet", ikke "en bestemt nationalitet efter eget valg".

Problemet i den debat du hentyder til var det, at de pågældende mennesker ikke havde en nationalitet "med sig" og nu altså opholdt sig i Danmark med ønske om asyl.

Det er ikke det tunesersagen handlede om. Det var vist spørgsmålet om man kan udleveres til et land hvor man 'risikerer' sig at blive 'forfulgt' samt beviskravene herfor og definitionen af netop risikobegrebet og forfølgelsesbegrebet.

Resultatet koblet op på nyere strassbourg praksis må være, at vi stort set ikke kan udvise nogen som helst, med mindre de kommer fra USA, Canada, NZ, Australien og så en række mindre vestligt orienterede ø-stater. Alle andre er jo i farezonen på den ene eller anden måde.

Reelt er det meget værre end det. 

En asylansøger i Danmark (ægte eller falsk) som ender på kontanthjælp er nettoforbruger af skattepenge der kunne være givet som ulandsbistand. Mange asylansøgere vil aldrig bidrage med skattekroner til samfundet, selv ikke hvis de kommer i arbejde.

Hvis vi antager at vi vores motiv som "anstændige" og "solidariske" danskere er at hjælpe så mange folk i den 3. verden som muligt. 

Hvis vi tager de udlandsreklamers udsagn om "6 kroner om dagen giver skolegang og mad til et barn" for gode varer så kan  man opstille regnestykket.

1 statsløs palistænenser på kontanthjælp = 10.000 kroner per måned

ELLER

10.000 kroner = 55 afrikanske børn kan få mad og skolegang.  ( 10.000/ (6*30) )

Udover de 10.000 kommer de evt ekstra udgifter til integrationskonsulenter, mere politi, fængsel, højere forsikringspræmier, psykologhjælp til ofre etc etc etc.

Glem det min ven, Austin er som luft for alle de klovnede socialister.

Vi har aldrig haft bedre statistiske værktøjer og bedre digitaliserede data-grundlag. Alligevel er der aldrig nogen der laver beregninger på de virkeligt interessante områder.

Du glemmer de gennemsnitlige 10.000 i hærværk/måned, 10.000 i  hospitalsomkostninger til palæstinenserens voldsofre samt 10.000 i børneydelse til børn, de ikke har fået, men som sagsbehandleren er blevet truet til at udbetale til. 

Et glimrende argument for at hjælpe folk i nærområderne.

På nuværende tidspunkt er asylpolitikken nærmest som en slags forhindringsbane, hvor dem der formår at komme hele vejen igennem (dvs helt til Danmark) får en præmie. Det er uværdigt for alle.

Det er "godt" for Danmarks omdømme ?

Om netto-værdien er positiv eller ej, må du selv bedømme. Men fordelen med konventioner er jo, at man slipper for et hav af - forskellige - bilaterale aftaler om alt mellem himmel og jord fra patenter til luftfart til hvalfiskeri til flygtninge og flere hundrede andre.

Du er i virkeligheden socialist, er du ikke?

Enig. Visse konventioner er ganske fine og andre bør man om muligt holde sig fra.

Ud fra samme logik vil jeg foreslå, at Dansk Folkeparti udskriver konkurrence om nyt navn.

Har asylanten ikke tillid til de danske myndigheder, f.eks. Politi, Told og Skat, kan de umuligt have noget at gøre i Danmark, men bør finde et andet land, de har mere tillid til.

Det tænkte jeg også.

Det er bemærkelsesværdigt, at "svage" udlændinge er SÅ godt inde i systemet, at de tør konfrontere myndighederne allerede imens de stadig er asylansøgere.

Så sandt som det står skrevet. Det drejer sig bare om at overføre så mange midler som muligt til andre. Ikke at stoppe flugten fra de fejlede hjemstater eller begrænse deres befolkningseksplosion, skabe demokrati og fri handel, prviat næring, men nej, at tage penge fra danskere og give dem til andre. Så sover disse selvbestaltede do-gooders rigtig godt om natten, mens DU skal arbejde 1 uge mere om året.

Det er sådan denne protection racket fungerer.

Ja, verden er fuld af hemmelige, magtfulde sammensværgelser og indre fjender. Jeg får helt ondt af jer. Men tag en tudekiks og en lykkepille og tænk på at I er blevet lovet både bomme og toldere, så får I det nok bedre.

Hils på www.radikale.dk