Du skal fx hverken betale skat eller moms, hvis du sælger ud af dine private ejendele eller gør din nabo eller familie en mindre vennetjeneste uden at få penge eller andet for det.
Det er da betryggende, at vi har sort på hvidt, at vi ikke skal betale skat, når vi ikke modtager nogle værdier i nogen form for at hjælpe andre af vores hjertes godhed. SKAT må jo mene, der har været tvivl.
Skat på gratis arbejde?
Men hvis man nu hjælper med en større vennetjeneste, stadig uden at modtage en disse, så slår SKAT åbenbart hårdt ned. Så er du skattepligtig.
Jeg kan godt blive i tvivl om jeg vil udføre gratis vennetjenester, for hvem ved, om SKAT mener den er stor eller lille? - og så skal jeg jo betale for at hjælpe gratis. Sagsøger SKAT mig for at hjælpe en ældre dame over vejen, som er en stor hjælp for hende, og jeg vinder sagen fordi dommeren mener det var en lille tjeneste, skal jeg jo så betale mine egne sagsomkostninger iflg. de seneste forlydender. Jeg må hellere lade damen stå og vente.
Nu mener nogle, at der skal ydes samfundstjeneste i visse sager. Når man så arbejder ulønnet og laver vennetjenester overfor fattige, drankere, narkomaner og f.eks. deler julegaver ud, suppe osv, så er det utvivlsomt en stor vennetjeneste for modtageren af tingene, som andre har betalt, men du udfører jo det gratis udleveringsarbejde, lagerarbejde, udpakning osv -. Og selvom du gør det gratis er disse ulønnede samfundshjælpere faktisk skattepligtige iflg, SKAT. Fordi det er en stor gratis tjeneste.
Så hvordan politikernes opfordringer til mere frivilligt(ulønnet) arbejde hænger sammen med at den udførende skal betale skat af sit gratis arbejde de udfører, kan jeg ikke forstå.
Disse ulønnede frivillige hjælpere er jo så egentlig arbejdsgivere, da de jo giver deres arbejde væk.
Det må betyde, at en virksomhed som modtager dit arbejde er arbejdstagerne.
Men hvorfor kaldes det så det stik modsatte?
Og hvem tør fremover udføre frivlligt (ulønnet) arbejde i samfundet?
