PET har fredag anholdt tre personer i forbindelse med en terrorefterforskning.
Anholdelserne er foregået på to adresser i københavnsområdet, og der gennemføres ransagninger i forbindelse med anholdelserne på flere adresser i københavnsområdet.
Det oplyser Politiets Efterretningstjeneste (PET) i en pressemeddelelse.
"De anholdte er foreløbig sigtet for ulovlig besiddelse af automatvåben og tilhørende ammunition, men mistænkes ligeledes for at have været i færd med at forberede en terrorhandling," lyder det.