Ufatteligt.
Unødvendigt og fornedrende.
Statsmagten og dens 1.100.000 STASI-typer har nu udpønset nye måder til at underkue civilbefolkningen på. Når vi vil købe en busbillet eller togbillet kan vi kun købe rejsekortet, og for at købe det, skal man opgive cpr-nr., navn, adresse, alder, telefonnummer, dankortnummer, udløbsdato, kontrolcifre, kopi af sygesikringsbevis, kørekort eller pas.
Ikke nok hermed.
Du skal også give Movia og DSB ret til at indsamle, behandle, registrere, opbevare og udveksle disse personlige oplysninger i rejsekortsystemet og i advarselsregisteret.
Der er to typer: Personligt og Flex. Sidstnævnte kan bruges af alle. Alligevel skal man som køber registreres med alle persondata, for Flex dog ikke dankortdata.
Siger du nej til STASI, kommer du ikke ud at køre i bus.
Og kender man typerne ret, vil de gøre alt for at registrere os, der ikke ønsker at lade os registrere.