LEDER: Fagforbundet 3F ved formand Poul Erik Skov Christensen meddeler nu, at man vil kaste fem mio. kr. ind i næste valgkamp til fordel for en socialdemokratisk ledet regering.
"Spørgsmålet er, om vi har råd til at lade være at støtte politiske projekter, der er i tråd med vores medlemmers interesser," lød begrundelsen fra Skov Christensen på 3F's kongres mandag.
Mange 3F-medlemmer er dog ikke enige i, at deres interesser bedst varetages af en rød regering. Det er derfor, de stemmer borgerligt.
En meningsmåling blandt medlemmer af 3F fra januar 2009 viste, at hver tredje 3F'er bakker op om partierne i den blå blok (klik på linket: "Ræverøde 3F’ere og lyseblå smede"). Blandt tillidsrepræsentanterne - altså dem der klappede af formanden, da han så generøst lovede medlemmernes millioner bort - stemmer ganske vist kun to procent borgerligt, men det afslører blot, at det i forhold til politiske holdninger er så som så med tillidsmændenes evne til at repræsentere hele 3F's medlemsskare.
Når en organisation så åbenlyst vil blande sig i politik i modstrid med hvert tredje medlems interesser, så fortjener den at blive straffet. Alle de mange medlemmer - cirka 110.000 - som foretrækker en borgerlig regering har om ikke før så i hvert fald nu fået en hamrende god undskyldning for at melde sig ud af 3F.
Gid de gør det!