LEDER: "Beckham er en milliard værd," kan man læse i en overskrift på epn.dk. Det handler om fodboldspilleren David Beckhams formue, men overskriften er dobbelttydig, for vi accepterer også, at manden vitterligt har været det værd - at han har givet en værdi, som kan måle sig med milliarden, til de klubber, han har spillet for, og til de annoncører, som han har lånt sit ansigt ud til.
En milliard er mange kroner, også mange flere end en bankdirektør i Danmark kan spare sammen gennem et arbejdsliv, men bankdirektøren er ikke sin langt mindre løn værd, lyder det gang på gang fra venstrepopulister i det politiske liv herhjemme. Senest fra justitsminister Morten Bødskov fra Socialdemokraterne.
De fleste raske drenge har haft en drøm om at blive sportsstjerner - måske er det derfor, at alle under sportsstjerner deres succes. Kun få har formentlig leget med tanken om at blive bankdirektør, og Morten Bødskov er nok ikke én af dem - derfor har han svært ved at sætte sig i bankdirektørens sted.
Virkeligheden er imidlertid, at såvel David Beckham som Danmarks bankdirektører sælger sig selv på et marked, hvor der skal være købere, som synes, at de er deres løn værd, hvis de skal kunne tjene den. Disse købere kan tage fejl, men så straffer de sig selv. De kan have ret, og så vinder de på det.
På langt sigt overlever de fodboldklubber, som er bedst til at vurdere værdien for dem af de spillere, som de kan byde på på markedet, og det samme gælder for banker og deres rekruttering og aflønning af direktører.
Det sidste, vi her har brug for, er politikere, som vil blande sig. Det kan aldrig gøre andet end skade.
