Borgerlig modstand mod mere europæisk union
Udgivet for 184 dage siden i Leder
Tilføjet 21/11 23:46 til Boblere
LEDER: Rollerne er blevet byttet om. Mens den yderste venstrefløj nu kræver, at EU udvikler sig til en overnational skatteopkrævende stat, så markerer unge borgerlige sig omvendt som mere skeptiske end nogensinde før. Det er ikke så sært.
EU repræsenterer to ting:
* For det første et ønske om kulturelt og økonomisk samkvem på tværs af Europas lande, så der kan opbygges samhørighedsfølelse og skabes velstand ved fri handel.
* For det andet en idé om, at stadig mere politisk integration, stadig mere centralisering af politisk magt i Bruxelles, er til gavn for Europa og de enkelte medlemslande.
Den første dagsorden kan i Danmark samle mange på tværs af politiske skel. Der findes ganske vist forstenede fagforeningsfolk, som ikke kan fordrage arbejdskraftens frie bevægelighed, og grænsekontrollens afskaffelse vækker modstand i Dansk Folkeparti, men ellers er danskerne med.
Den anden dagsorden, derimod, er den, som får de unge borgerlige - og også en del ældre af slagsen - til at se med skepsis på EU's udvikling.
Med rette spørger de, hvad Eurozonen har gjort af godt for Europa i disse tider, hvor euroen tværtimod skaber historisk økonomisk ustabilitet. Og de nærer en modvilje mod hele tanken om, at Europa nødvendigvis skal gå mod mere og mere union. Hvorfor skal Europa det, spørger de?
Europa er den moderne vestlige civilisations vugge. Vesten blev resten af verden overlegen i en periode, hvor den politiske magt på kontinentet netop ikke var samlet i én europæisk hovedstad, men derimod var spredt på et utal af selvstændige lande. Alene det, vi i dag kalder Tyskland, bestod i anden halvdel af det 17. århundrede af 234 lande, 51 selvstyrende byer og 1.500 uafhængige riddergodser!
Det var ikke det centraliserede zarstyre i verden største nation, Rusland, som opdagede og koloniserede Amerika eller det folkerige Kina under ledelse af dets skiftende omnipotente kejsere, som udviklede kapitalistiske institutioner og deraf følgende enorm velstand for såvel høj som lav.
Det var Europa - hvor magten var anderledes spredt, så ingen nations magthavere var stærke nok til at forhindre en positiv udvikling - som skabte forudsætningerne for det trygge og velstående liv, som alle mennesker på kloden i dag stræber efter.
I EU-systemet tales der nu om en "Euroregering" som svaret på tidens udfordringer. Endnu foreslår man ikke hverken en kejser eller en zar, men tankegangen om, at centralisering er vejen frem, er stadig lige fejlagtig. Det er tværtimod mere frihed og mere decentralt selvstyre, der er brug for, og de unge borgerlige har forstået det.
Vesten blev resten af verden overlegen i en periode, hvor den politiske magt på kontinentet netop ikke var samlet i én europæisk hovedstad, men derimod var spredt på et utal af selvstændige lande.
Denne historiske kendsgerning kan ikke gentages for ofte. Desuden har opgangstider som regel været perioder, hvor hver land eller bystat har haft maksimal selvbestemmelse, mens centralistisk, samlende og imperialistiske perioder har betydet nedgang.
Bystaternes maksimale selvbestemmelse. Ha, ha, ha!!! Må jeg ikke henvise dig til Huset Buddenbrook, 1. bog, kap.8 i billardsalen, hvor Det tyske Forbund diskuteres og den velhavende bystat Lübecks evt. indtræden heri. Du vil sikkert kunne hente yderligere ammunition hos vinhandler Köppen.
Bystaternes maksimale selvbestemmelse. Ha, ha, ha!!! Må jeg ikke henvise dig til Huset Buddenbrook, 1. bog, kap.8 i billardsalen, hvor Det tyske Forbund diskuteres og den velhavende bystat Lübecks evt. indtræden heri. Du vil sikkert kunne hente yderligere ammunition hos vinhandler Köppen.
?
Kan du uddybe det lidt?
Jeg tænkte primært på de græske bystater i antikken og de italienske under renæssancen.
Det hedder øget konkurrence og mangel på konkurrence er det der har medført faldet af romerriget, og utroligt mange andre gigantiske centraliserede imperier igennem historien.
Når der ikke er nogen at konkurrere imod, så mister man fokus på ekspansion og stræben efter ny viden og teknologi. Jo mere vi centralisere, jo mere falder Europas samlede konkurrence evne, fordi den interne konkurrence evne forsvinder.
Uden konkurrence, ingen udvikling, uden udvikling kommer degeneration og forfald.
Det hedder øget konkurrence og mangel på konkurrence er det der har medført faldet af romerriget
Og fra nyere tid: Den Sovjetiske union
Og fra fremtiden: Den Europæriske union
Ja, tillykke med det - og en særlig tillykke til de unge formænd for VU og KU, der i TV2 News i aften tydeligvis ikke anede, hvad de talte om. Deres såkaldte EU-skepsis beroede ikke på andet end rystende historieløshed og fejlslutninger om, hvad EU egentlig er, og hvordan EUs embedsværk arbejder.
Jeg stillede om for ikke at få i krampe i tæerne over at krumme dem.
På samme måde med lederen - i hvert fald hvad angår det historiske - At fremhæve Tysklands splittelse
i anden halvdel af det 17. århundrede som noget specielt positivt, er det samme som at overse, at denne splittelse netop fremkom efter en af verdenshistorien mest blodige krige overhovedet, nemlig Trediveårskrigen (1618-1648). Jeg har netop genset tysk TVs store serie "Wallenstein" på baggrund af Golo Manns hovedværk om denne generalissimus fra Mähren. Måske skulle OBO gøre det samme. Så får han syn får sagen - ellers kan han læse et lidt mere fornøjeligt, og let fordøjeligt værk, Dumas´ "De tre musketerer." Det sidste er altid en begyndelse
Det var i høj grad tre lande, som koloniserede Amerika: Spanien, Frankrig og England. Kendetegnende for alle disse tre magter var, at de havde udviklet stærke centrale institutioner. Det er måske nyt for lederskribenten, at Spanien netop igangsatte sine ekspeditioner samtidigt med, at Ferdinand og Isabella havde fået samlet Spanien og nedkæmpet det mauriske kongedømme i Granada - og at Frankrig i 1700-tallets anden halvdel var Europas stærkeste magt med de stærkeste centrale institutioner. På samme med vis med England. Opstigningen til en førende kolonimagt begyndte efter Act of Settlement i 1701 (som skabte det engelske parlament) og Act of Union (den engelske-skotske personalunion) og den dermed følgende kolonisering af Amerika.
Det er korrekt, at det hverken var Kina eller Rusland, der i de 20. århundredes første halvdel udviklede kapitalistiske institutioner, men man skal ikke kende meget til de to landes historie for at vide, at det ikke bare var de centralistiske institutioner, som var hovedårsagen hertil. Og skal vi - ligesom i tilfældet med koloniseringen af Amerika - se på OBOs mærkværdige argumentation, har kapitalismen netop fået ben at gå på (oligarkerne), efter Rusland med Putin igen har fået etableret stærke centrale institutioner, ligesom Kinas vældige, økonomiske opstigning i høj grad bygger på en stærk centralmagt.
EU bygger som bekendt på subsidiaritetsprincippet (de lavest mulige politiske/ administrative niveauer skal agere), og det ved OBO selvfølgelig godt, men nu har LA en gang sat sig for for at fedte for den almindelige - og måske forståelige skepsis over for EU og euroen m.m., men kønt er det ikke - og tak skal han ikke have.
EU bygger som bekendt på subsidiaritetsprincippet (de lavest mulige politiske/ administrative niveauer skal agere), og det ved OBO selvfølgelig godt,
Det klæder dig ikke, når du præsenterer smukke "principper" men i så eklatant løsagtig omgang med virkelighedens praksis i Unionen.
Kunne du ikke fortælle lidt nærmere om, hvordan subsidaritetsprincippet slår igennem anno 2011?
Eks. kvantitativt, hvor EU producerer over 3 gange så meget DETAILREGULERING med direkte virkning i Dansk Ret som Folketinget ... ?
eller
Eks. kvalitativt, og lad os da bare for morskabens skyld tage området for strafansvar for miljøforbrydelser ?
Det er morsomt at høre påstået liberale bringe subsidaritetsprincippet op på en liberal debatside. Jeg er mindre liberal og mere konservativ end de fleste her, men selv jeg kan forstå at subsidaritetsprincippet blot er et andet ord for, at medlemslande og unionsborgere skal være glad for at få lov at beholde noget af det, som vi andre i gamle dage kaldte selvbestemmelse. Du ved, frihed.
Opstigningen til en førende kolonimagt begyndte efter Act of Settlement i 1701 (som skabte det engelske parlament)
Når man snakker andres historieløshed så bør man da have et minimum af historieforståelse selv. Det engelske parlament trækker sine rødder tilbage til normannernes erobring. Act of Settlement sikrede en protestantisk arvefølge til den engelske trone, efter at den sidste arving under Bill of Rights var død uden at få børn.
Ja, jeg formulerede mig forkert. Du har helt ret i, at det engelsk parlament griber tilbage til normanertiden, og at The Act of Settlement af 1701 i første omgang fastlagde en protestantisk arvefølge i det senere Storbritannien, men ud over at afklare de dynastiske og religiøse forhold, skabtes der også garantier for et parlamentarisk styre Storbritannien. Men ellers er det et faktum, at den britiske kolonisering af Amerika påbegyndtes i tiden efter.
Som bekendt er det ikke klogt at kaste med æbler, når man selv er et skrog! Hvis du vil kommentere andres uvidenhed, bør du vide, hvad du taler om. Din historiske "gennemgang" er i høj grad subjektiv - Golo Manns Wallenstein-biografi er næppe særlig relevant, og Dumas var forfatter ikke historiker. Hvad angår subsidiaritetsprincippet, så forekommer det mig, at du ikke helt har forstået, hvad det betyder. Af traktaten fremgår det tydeligt, at subsidiaritetsprincippet ikke kan bringes i anvendelse på områder, hvor fællesskabet har eneretten! Princippet kan kun bruges, hvor kompetencen er delt mellem stater og fællesskabet, og da beskrives det, sådan:
På den ene side indebærer det, at Fællesskabet ikke træffer foranstaltninger på områder, der kan reguleres effektivt af medlemsstaterne på centralt, regionalt eller lokalt plan, og på den anden side, at Fællesskabet udøver sine beføjelser, når medlemsstaterne ikke i tilstrækkelig grad er i stand til at opfylde målene i traktaterne. (EU-parlamentets dokumentsamling)
Enhver kan se, at "når medlemsstaterne ikke i tilstrækkelig grad er i stand til at opfylde målene i traktaten" er en gummiparagraf, der er som skabt til domstolens integrations-aktivistiske linie.
Derved kommer subsidiaritetsprincippet i virkeligheden til at få en centralistisk effekt: a. den gælder ikke, hvor EU har enekompetencen. b. hvor kompetencen er delt, kan princippet med henvisning til "når medlemstaterne ikke i tilstrækkelig grad..." udnyttes af domstolen.
Måske Hans-Chr. Blichfeldt-Christensen kunne lære lidt af den tidligere venstrepoliker Svend Heiselberg:
www.youtube.com/watch?v=UriCz5GTpTA
Jeg omtalte Golo Manns hovedværk "Wallenstein" (1971) og tv-serien, som en henvisning til, hvordan man kan blive underholdt og samtidigt få virkelig kvalificeret indsigt i et Europa, der i det 17. århundredes første halvdel lå i store magtkampe og krige med hinanden.
Ja, jeg ved godt, at Alexandre Dumas d. Ældre er forfatter og ikke historiker, men "De tre Musketerer" foregår i Europa under 30 årskrigen - mere lå det ikke i det.
Ja, subsidiaritetsprincippet er negativt forstået en gummiparagraf. Måske kunne det dog også være, fordi grænsen mellem det nationale og supranationale nødvendigvis må være flydende i en historisk proces. Det startede som bekendt med kul-og stål.....Den udvikling kan man da bevares være imod. Fred være med det!
Ja, jeg kan sikkert lære en hel masse af Svend Heisselberg, som jeg i øvrigt anser som en hædersmand.
Gummiparagraf ?
Princippet er 100% underordnet en formålsfortolkning; Hvis noget skønnes "nødvendigt" for at fremme unionens formål (som heldigvis er så brede så de favner ethvert aspekt af dit, mit og alles liv) så kan Unionen vedtage det.
Ville nogen synes at det var helt ok, hvis en regering - uden lov og uden flertal i folketinget - vedtog en ny indkomstskat, fordi det var "nødvendigt" ? Eller at den pålagde en personkreds et strafansvar fordi det var "nødvendigt" ? Nej vel.
Subsidaritetsprincippet eksisterer i praksis kun i jurabøger om EU-retten. Ældre udgaver, vel at mærke.
30 års krigen blev som bekendt afsluttet med "Den westfalske Fred" 1648. Denne fredsaftale bliver for det meste betragtet som indledningen til en ny europæisk tidsalder med afgrænsede, suveræne, verdslige stater.
På sin vis kan man hævde, at året 1648 betegner afslutningen på "Det tysk-romerske Rige" (Det 1. rige), selv om det på papiret fortsatte - i en helt anden form - til Napoleon opløste det i 1806. Herefter stiftedes i 1815 "Det tyske Forbund", som havde omtrent samme udstrækning som "Det første rige". Efter Den tysk-franske Krig fik Forbundet ved dannelsen af "Det tyske Kejserrige" ("Det andet Rige") en effektiv ledelse, der var velegnet til at skabe baggrunden for 1. Verdenskrig.
Det var Hitlers intention at genskabe denne europæiske stormagt, som han knyttede an til ved at bruge navnet "Det tredie Rige".
Neuropa - med Reichmarken som fælles valuta - skulle afskaffe de latterlige, små nationalstater, der var et resultat af bl.a. "Den westfalske Fred" og "Versailles-freden", og genoprette tidligere tiders Europæiske stormagt.
Jeg ville aldrig finde på at beskylde dig for at ville genoptage Hitlers projekt - slet ikke i den nazistiske udformning; men gennemførelsen af Neuropa ville have betydet fred i Europa. Det var netop Hitlers påstand, og han mødte forståelse blandt f.eks danske politikere som Stauning og Buhl for ikke at nævne Scavenius.
Skal dit svar - og hentydningen til 30 års krigen - forstås sådan, at det egentlige hovedformål med EU er fred i Europa? Så må jeg bede dig betænke, hvad det var for en situation først "Kul og Stål Unionen" siden EEC blev dannet:
Det var i 50`erne, hvor de tidligere stormagter Tyskland og Frankrig var reduceret til ubetydelige smålande; mens verdensmagten var placeret i USA og USSR. Krig mellem små europæiske stater var utænkeligt, for hvad skulle de slås om? Jean Monnet ville genskabe fransk gloire og bruge den politiske dværg, men potentielt økonomiske kæmpe, Vesttyskland, som løftestang. Andre lande kunne godt være med, blot de anerkendte fransk lederskab (derfor udelukkede deGaulle England). Sådan har det været lige siden, bortset fra at nogle østeuropæiske stater ikke altid har villet anerkende princippet (Chiraque sagde f.eks. i forbindelse med Irak-krigen, at de desværre havde forpasset en mulighed for at holde kæft). Øststaterne kender alt for godt faconen fra Sovjetunionens tid.
Nej, jeg tror ikke EU er et fredsprojekt, tværtimod er det forsøget på at opbygge en ny verdensmagt, der kan gøre bl.a. USA rangen stridig. Det indebærer selvfølgelig en potentiel krigsfare - foruden at det lægger hindringer i vejen for verdenshandlen. Hertil kommer, at Euroens indbyggede konstruktionsfejl har skabt behov for helt at suspendere demokratiet i foreløbigt 3-5 medlemsstater. Det indebærer en risiko for borgerkrig.
I 1972 , jeg tror det var den anden oktober , afholdtes i Danmark en folkeafstemning om tiltrædelse af "Romtraktaten". Romtraktens tekst stilledes til rådighed for alt folket , og var et rimeligt overskueligt hæfte , dog noget tykkere end vor egen grundlov , men den opmærksomme læser hæftede sig ved at præamplens hensigtserklæring." Formålet med denner traktat er en stadig snævrere union"
Dengang var Danmark stadig et udpræget landbrugssamfund , til trods at industrieksporten forlængst havde overhalet landbrugseksporten , som desuden var afhængig af statssubsidier. En stor del af det danske folk havde endvidere familierelationer til landbruget. Dette forklarer at "Venstre, Danmarks liberale parti" anbefaler et "JA" til EF. Det var et spørgsmål om den for riget vitale eksportpris på flæsket. Som en gammel venstremand skulle have udtalt : "Loyaliteten følger flæsket"!
Os af borgelig observans ,som støttede nejsiden, blev fejet hen i hjørnet med de venstreorienterede, hvor vi fornemmede at de trods deres "gale idiologi" , var i stand til at læse en tekst.
Siden da har katastroferne indfundet sig i tur og orden. Personligt har jeg fastholdt mit oprindelige standpunkt. Desværre opholdt jeg mig i udlandet da "Pakken" kom til afstemning. Denne traktat er den som eksempelvis definerer det nuværende EU´s licitationsregler , som IC-4 skandalen er en logisk følge af.
Som privatmand (idiot) antager jeg det tilsyneladende mest pålidelige tilbud , og nødvendigvis ikke det billigste. Den ret bør også sikres fællesskabet. Scandia kunne sikkert have leveret en pålidelig udgave af IC-3 i IC-4 skikkelse , i kraft af den indvundne erfaring fra alt bøvlet med IC-3´s børnesygdomme.
Det er nu engang lettere at få et lille fartøj til at "stævne søerne" på et stormfuldt hav , hvorfor jeg helhjertet går ind for den foragtede "småstat".
Jeg forstaar ikke frihandels argumentent. Den eneste restriktion paa handel er dem der er sat op af staterne selv. Mere stat til at loese de problemer staten skaber giver ingen mening, hvad saa med de problemer overstaten skaber? Skal den ogsaa have en overstat? Ville det ikke vaere nemmere (og meget bedre) bare at ophaeve alle restriktioner paa handel?
Glimrende leder. Det vigtigste er ikke om vi er en stor eller lille nation, men om vi er en enhed, hvor, der ikke er tvivl om hvordan vi placerer magten. Følte vi os alle som europæere og bakkede vi alle op om at magten skulle ligge i Bruxelles ville det sikkert fungere fint. På samme vis vi allle var enige om, at vi påtager os ansvaret selv. Vi er i den sitiuation nu, at der er en konstant slagmål mellem Bruxelles og de enkelte stater om hvor magten skal ligge. Der er ingen udsigt til, at man inden for overskuelig fremtid finder frem til, at det naturlige sted er Bruxelles, blandt andet derfor er EU en kontraprouktiv konstruktion. Alt for mange ressourcer bruges på en tvungen europæisk integration, som en meget stor del af Europa ikke vil.
Vælger vi at gå selv, så kan det godt eller det kan gå skidt, det vil blandt andet afhænge af, om vi som nation, har viljen og ønsket om at klare os selv.Personligt synes jeg vi skal påtage os ansvaret for vores fremtid selv, hvis vi vil, er jeg overbevist om, at vi herved kan udnytte mange muligheder, vi går glip af i dag, men der kan ikke afgives en garanti for om det godt. Uanset, vhad, vi stemte om i 1972, så var der en ting, der afgjorde, at vi tog skridte ind, det var adgangen til eksportmarkederne, det fik vi og fik i en kort periode en stor fordel af. Fordelen satte Anker Jørgensen dog hurtigt over styr. EU medlemskab er ikke længere ligeså afgørende for vores eksport, den internationale handel inklusive den med EU er blevet meget friere og bliver fortsat friere. Nu koster EU medlemsskabet os penge, derfor er argumentet for at blive i EU ikke længere så stærkt.
Helt enig! EU er et lukket fællesskab, der om få år vil stå for 10-14% af verdenshandelen. Det er for snævert! Singapore og Schweiz er eksempler på små stater, der klarer sig udmærket uden for EU.
Globaliseringen har bl.a. betydet, at det er betydeligt nemmere at handle direkte med hele verden end før i tiden. I øvrigt udgør små stater ingen trussel mod de større, så der er ingen politiske grunde til at pålægge dem handelshindringer.
Til Hans-Christian Blichfeldt-Christensen.
Jeg tror faktisk jeg har spurgt dig en gang før, der fik jeg ikke svar fordi jeg skrev under sononym sagde du.
Så skrev jeg en mail med navn og adresse og hele molevitten og fik stadig intet svar.
Jeg hedder Ole Hansen og bør i Rødovre.
Hvad godt har EU gjort os.
Jeg synes de 2 formænd for ungdommen gjorde det fremragende og ihvertfald 100 gange bedre end EU fantasten Rohde.
Hvad godt har EUROen gjort for os, hvilke fordele er der for os (ikke socialdemokrater) Danskere ved at være medlem af en klub hvor den nederste halvdel, lyver, snyder og bedrager.
Euroen er et kapitel for sig. Hvordan har den gjort Europa rigere. For mig er den skyld i at Grækenland ( sydeuropa) pludselig blev istand til at låne penge til en attraktiv rente, det blerv for nemt for dem og de kunne ikke lade være.
Når så regningen skal betales, så kommer de humpende og ber om hjælp fra Tyskland, som de iøvrigt stadig mener skylder dem penge tilbage fra 2 verdenskrigs tid, GABB.
Der hvor jeg vil hen er at vi ikke har en hujende interesse i et specielt samarbejde med Sydeuropæerne.
Vi kunne ha en interesse i et samarbejde med Norderuopæerne.
Skulle det så være et økonomisk samarbejde skulle det ikke være så elendigt konstrueret som den latterlige konstruktion Euroen er.
Der skulle være en fælles finans og-skattepolitik, og der skulle være fælles renter.
Man kan ikke ha en valuta med 27 forskellige rentesatser og derfor afgår Euroen forhåbentlig også snart ved døden.
Men hvis du istedet for at brokke dig over denne fremragende leder ville være istand til at seriøst fortælle mig hvad EU og EUROen har gjort os af godt, så holder jeg min mund og er dig taknemmelig.
Venig hilsen
Ole Hansen
Rødovre
Bole1@ofir.dk
Lederen mener at rollerne i forhold til EU er byttet om. Jeg mener at de er ved at normalisere sig. EU er en socialistisk konstruktion med alle socialismens dårligdomme: Planøkonomi, støtteordninger, ineffektivitet og et enormt bureaukrati.
Der er enkelte ting i EU som er ganske fornuftige (eks: toldunion, regler for typegodkendelser, fjernelse af tekniske handelshindringer). Lad os vælge at indkorporere dem i national lov, men lad aldrig EU lov være overordnet i forhold til dansk lov.
Jeg mener også, at normalisering er det korrekte ord.
At EU har været planøkonomi, topstyring og et ENORMT embedsmandsværk har været tydeligt temmelig længe. Selv da jeg stiftede første bekendtskab med EU-retten for en 10 år siden var udviklingen tydelige, læst i de retlige rammer og tendenserne.
Nedlæg Partiet LA, det er samfundsskadeligt for Danmark, og Narko Finansmand har vi ikke brug for.
Det tror jeg ikke det er tale om her. Jeg mener det drejer sig her om EL-tåben JM (tror jeg han hed). Da han gik helt amok i sit had til Anders Samuelsen under kokain-sagen, blev hans konto slettet og alle hans gamle indlæg fik nu dette nye navn.
Jeg er helt enig med Mads M. Det vil være særdeles gavnligt for debatklimaet, hvis lukkede konti forbliver helt lukkede. Det burde sådan set ikke være noget, vi spildte vores tid med at debattere. Findes der overhovedet et relevant argument imod? Jeg tvivler...
@ Lennart Kiil og Jonas H.
Efter Det Hellige Romerske Riges undergang i 1806 overgik Lübeck fra at være en fri rigs-og hansestad, engang Østersøens største handelsmagt, til at blive suveræn stat. Efter Wienerkongressen i 1815 indtrådte Lübeck i det Tyske Forbund, der i 1834 (hvor fortællingen begynder) søgtes udvidet med en Toldforening, der i takt med det industrielle gennembrud skulle sikre en friere handel mellem de tyske stater. Og derfor er det retteligt Lübecks indtræden i dette toldforbund, som bliver diskuteret i billardsalen efter den store middag. Blandt deltagerne i debatten er værten, den store købmand Johann Buddenbrook d. Y., der bl.a. lever af import/eksport. Han er begejstret for idéen. En anden deltager er vinhandler Köppen - altså en repræsentant for datidens detailhandel. Han er meget imod - og siger:
"Og vor selvstændighed? Og vor uafhængighed"......."Hvordan med den? Skulle Hamburg (en anden tysk bystat) virkelig gå med til at finde sig denne prøjsiske opfindelse. Gud bevare os, nej lad dem dog ikke sluge os med hud og hår, Buddenbrook, jeg gad nok vide, hvad vi skal med Toldforening. Går ikke alting godt nok?"
Tja?
Flere artikler fra Leder
Folkeskolen suger løs
Udgivet for 1 dag, 13 timer og 59 minutter siden i Leder
Tilføjet 22/05 22:47 til Boblere
Vammel fagforeningsegoisme på medlemmernes bekostning
Udgivet for 2 dage siden i Leder
Tilføjet 21/05 22:32 til Boblere
Politikens vej til rigdom for alle: Brug løs!
Udgivet for 3 dage siden i Leder
Tilføjet 20/05 21:14 til Boblere
Forstå det nu: Det gamle Venstre er væk - måske for evigt
Udgivet for 9 dage siden i Leder
Tilføjet 14/05 21:33 til Boblere
Du skal yde mere til statskassen, din dovne rad!
Udgivet for 22 dage siden i Leder
Tilføjet 01/05 20:42 til Boblere
Forbrugerrådet kræver lovgivning mod forbrugere
Udgivet for 23 dage siden i Leder
Tilføjet 30/04 23:32 til Boblere
Carina har dobbelt så mange penge til sig selv som Annika
Udgivet for 24 dage siden i Leder
Tilføjet 29/04 21:29 til Boblere
Højt sygefravær i det offentlige er politikernes svigt af skatteyderne
Udgivet for 27 dage siden i Leder
Tilføjet 26/04 22:13 til Boblere
Når din tømrers skat bliver din hovedpine
Udgivet for 28 dage siden i Leder
Tilføjet 25/04 21:49 til Boblere
TV-Avisen: Public venstreorienterethed
Udgivet for 29 dage siden i Leder
Tilføjet 24/04 20:16 til Boblere
Venstre ved du overhovedet ikke, hvor du har
Udgivet for 31 dage siden i Leder
Tilføjet 22/04 20:27 til Boblere
En regering med holdningerne deponeret hos Bettina Post
Udgivet for 34 dage siden i Leder
Tilføjet 19/04 22:33 til Boblere
Homoer skal da have lov til at diskriminere - men det skal heteroer så også
Udgivet for 35 dage siden i Leder
Tilføjet 18/04 21:39 til Boblere
|
|
John Stossel interviewet til Uncommon Knowledge Tilføjet 23/05 21:46 af Capitalist |
| Flere videoer | |
Tænk at livet koster livet! 23/05 22:39 - 116 klik
HILSEN FRA KANTEN AF DEPRESSIONEN 23/05 17:04 - 85 klik
Er bogen aktuel NU? - Ja, desværre. 24/05 08:47 - 60 klik
Kommunen underkender sin egen byggetilladelse 24/05 08:56 - 53 klik
Søren Espersen: Folketingets Ramadan-Middag - en frækhed uden lige… 23/05 07:53 - 573 klik
Peter Kurrild-Klitgaard: 1984 i 2012 23/05 12:45 - 543 klik
Ny karaktér-skala: Alle får 12 23/05 09:10 - 404 klik
Unge rygere dulmer nerverne med smøger 23/05 05:47 - 343 klik
|
|
Tænk at livet koster livet! Tilføjet 23/05 22:39 af Thyra Frank |
|
|
HILSEN FRA KANTEN AF DEPRESSIONEN Tilføjet 23/05 17:04 af Niels Peder Ravn |
|
|
LA har (mere end) et imageproblem med udlændingepolitikken Tilføjet 18/05 15:09 af Torben Mark Pedersen |
|
|
Ældrebyrdens komme varsler et varigt farvel til folkepensionen Tilføjet 09/05 18:31 af Sasha Renate Bermann |
|
|
Socialismens besnærende konformitet Tilføjet 06/05 10:21 af Rasmus Brygger |
| Flere klummer | |
|
|
John Stossel interviewet til Uncommon Knowledge Tilføjet 23/05 21:46 af Capitalist |
| Flere videoer | |

Bookmarklet

