Cigaretter på den anden side af Laffer-kurven

LEDER: For godt ét år siden hævede regeringen cigaretafgifterne med 3 kr

obo

23/04/2013

LEDER: For godt ét år siden hævede regeringen cigaretafgifterne med 3 kr. for en pakke med 20 i. Nu viser det sig, at regeringen dermed har svigtet det løfte, som Socialdemokraterne og SF gik til valg på: At en højere afgift på cigaretter skulle skaffe flere penge til sundhedsvæsenet. For afgiften er nu så høj, at det faktisk ikke giver flere, men derimod færre penge i statskassen, hvor de derfor ikke kan bruges på sundhedsvæsenet.

Hvis cigaretafgiften blev sænket med 1,50 kr., så ville det - takket være især mindre handel af cigaretter i udlandet - resultere i 175 mio. kr. mere i statskassen. Det viser beregninger fra Skatteministeriet.

De 175 mio. kr. ville regeringen kunne bruge på sundhedsvæsenet, sådan som den lovede. Men pengene kunne også bruges på andre afgiftslettelser, som ville kunne reducere grænsehandlen yderligere, og som på den måde ville kunne bidrage til varig vækst i Danmarks BNP.

Men regeringen vil ikke:

"synes mildest talt ikke særlig godt om LA's forslag om billige cigaretter. Prisen er afgørende for hvor mange børn og unge, der begynder at ryge. Når man først er begyndt at ryge, så er det svært at stoppe igen. I sidste ende betyder forslaget flere år med sygdom og kortere levealder."

Sådan skriver sundhedsminister Astrid Krag. Er hun mon så imod, at Socialdemokraterne og SF opgav valgløftet/-truslen om at hæve cigaretafgiften med 10 kr., fordi det ville have kostet endnu mere end 175 mio. kr. at gennemføre det?

Sandheden er, at både Astrids Krags SF og Socialdemokraterne har erkendt, at de negative effekter ved at hæve afgifterne uhæmmet er store. Derfor gennemførte de ikke idéen om at hæve cigaretafgiften med 10 kr. Nu mangler de bare at erkende, at der også er negative effekter forbundet med størrelsen af cigaretafgiften allerede i dag.

Kilde: