LEDER: Et flertal af danskerne i en ikke-repræsentativ undersøgelse* vil gøre alt muligt for at stramme rygeloven: Forbyde reklamer for tobaksprodukter i supermarkederne, hæve tobaksafgifterne, begrænse antallet af steder som sælger tobak, forbyde rygning i nærheden af børn og på andre steder, hvor mange mennesker er samlet - også selvom det er udendørs.
Flertallet er sådan cirka sammenfaldende med det flertal, som ikke ryger selv, så det vi nu ved er, at ikke-rygerne har en masse meninger om, hvad der skal gøres for at genere rygerne. Men hvilket resultat ville man mon have fået ved at spørge mere generelt, f.eks sådan her: "De fleste mennesker har laster, som er usunde. Synes du, at politikerne skal forbyde alle disse usunde laster eller gøre dem dyrere med nye skatter, eller synes du, at folk skal have deres laster i fred?"
Så ville flertallet for disse indgreb simpelthen ikke have været der. For ja, vi har næsten alle vore laster, men nej, vi mener ikke, at det er noget, som politikerne skal blande sig i. Det er vore egne laster, og måske gør vi en dag noget ved dem, måske gør vi ikke, men uanset hvad så kræver vi retten til at have vore laster i fred. Simpelthen fordi vi nægter at anerkende poltikernes herredømme over os, så længe vi passer os selv i fred og fordragelighed med vore omgivelser.
Den aktuelle meningsmåling ændrer ikke på det forhold, men den viser, at danskernes empati for andre mennesker desværre kan ligge på et meget lille sted, når danskerne ikke føler, at de selv har noget på spil. For skønt vi kræver frihed fra formynderi for os selv, så er de fleste desværre villige til at bidrage til formynderiet, når bare det går ud over nogle andre.
Det er en sørgelig del af den danske folkekarakter, at den er blevet så fuldstændig drænet for principfasthed og i dag kun er fokuseret på egen navle. Sådan har det vel ikke altid været, vel? Var der ikke engang, hvor man talte med selvfølge om at være "herre i eget hus"? Hvor man mente, at enhver gjorde bedst i at passe sine egne sager? Hvor afholdsbevægelsen kun kunne finde rigtigt fodfæste i meget begrænsede del af landet?
Sådan er det i hvert fald ikke længere. Men vi bør prøve at genoplive denne del folkekarakteren.
* Der er en større andel med en videregående uddannelse med i undersøgelsen end i befolkningen som helhed.
Flertallet er sådan cirka sammenfaldende med det flertal, som ikke ryger selv, så det vi nu ved er, at ikke-rygerne har en masse meninger om, hvad der skal gøres for at genere rygerne. Men hvilket resultat ville man mon have fået ved at spørge mere generelt, f.eks sådan her: "De fleste mennesker har laster, som er usunde. Synes du, at politikerne skal forbyde alle disse usunde laster eller gøre dem dyrere med nye skatter, eller synes du, at folk skal have deres laster i fred?"
Så ville flertallet for disse indgreb simpelthen ikke have været der. For ja, vi har næsten alle vore laster, men nej, vi mener ikke, at det er noget, som politikerne skal blande sig i. Det er vore egne laster, og måske gør vi en dag noget ved dem, måske gør vi ikke, men uanset hvad så kræver vi retten til at have vore laster i fred. Simpelthen fordi vi nægter at anerkende poltikernes herredømme over os, så længe vi passer os selv i fred og fordragelighed med vore omgivelser.
Den aktuelle meningsmåling ændrer ikke på det forhold, men den viser, at danskernes empati for andre mennesker desværre kan ligge på et meget lille sted, når danskerne ikke føler, at de selv har noget på spil. For skønt vi kræver frihed fra formynderi for os selv, så er de fleste desværre villige til at bidrage til formynderiet, når bare det går ud over nogle andre.
Det er en sørgelig del af den danske folkekarakter, at den er blevet så fuldstændig drænet for principfasthed og i dag kun er fokuseret på egen navle. Sådan har det vel ikke altid været, vel? Var der ikke engang, hvor man talte med selvfølge om at være "herre i eget hus"? Hvor man mente, at enhver gjorde bedst i at passe sine egne sager? Hvor afholdsbevægelsen kun kunne finde rigtigt fodfæste i meget begrænsede del af landet?
Sådan er det i hvert fald ikke længere. Men vi bør prøve at genoplive denne del folkekarakteren.
* Der er en større andel med en videregående uddannelse med i undersøgelsen end i befolkningen som helhed.
