LEDER: De to socialdemokrater Benny Engelbrecht og Christel Schaldemose har - efter deres egen omtale at dømme - skrevet en sludrevoren bog om, at der er flere fede mennesker i liberale samfund.
Lige netop den påstand skal såmænd nok være rigtig, i hvert fald hvis vi sammenligner med socialistiske samfund. I Nordkorea sendte man f.eks. for et par måneder siden et nødråb til verdenssamfundet, hvor man efterspurgte mad for at forhindre en hungerskatastrofe i landet. Nordkoreanerne er ikke fede.
Og sandt er det jo, at kun liberale økonomier skaber den velstand, som er en forudsætning for, at alle borgere kan gå mætte til køjs hver aften og endda også spise mere, end de forbrænder, og således blive fede. Det problem har man ikke i samme grad i lande med socialistiske systemer, for der har borgerne nok at gøre med i det hele taget at skrabe ressourcer sammen til at dække deres basale livsfornødenheder.
Men det er dog ikke de liberale samfund, der propper maden i halsen på deres borgere. Det er borgerne selv, der prioriterer i deres liv, og nogle bruger altså af deres velstand til at spise mere, end de forbrænder.
Engelbrecht og Schaldemose skriver videre: "Derfor er det farligt, at EU og Danmark i det sidste årti er gået i en mere liberal retning". Og så må nøgterne mennesker stå af. På hvilken vis er Danmark i det sidste årti gået i en mere liberal retning? Er der kommet færre forbud? Nej, tværtimod. Er afgifterne på fødevarer, der er fedende, hvis man spiser meget af dem, blevet mindre? Nej, de er såmænd steget.
Så hvad i al verden er det, den socialdemokratiske brain trust taler om her? Ved de det mon selv?
