LEDER: På det venstreorienterede webmedie Modkraft.dk kan man for tiden i en boganmeldelse læse om de venstreorienteredes drømme om at styre deres egne medarbejderejede virksomheder. Bogen refereres for to norske eksempler, hvor medarbejderne faktisk overtog de virksomheder, de arbejdede på. To beviser på at mulighederne er der for alle, som vil.
Alligevel synes både forfatterne og anmelderen ikke helt at have forstået pointen, når de i fællesskab bekendtgør:
"Den politiske højre/venstre-skala bør ikke forstås som modsætningen marked vs. stat, men snarere: mere demokrati vs. mindre demokrati: »Mer eller mindre demokrati. Det er den grunnleggende konflikten mellom venstre og høyre«. Markedet er med andre ord udemokratisk, og det er således deltagerdemokratisk organisering af arbejdet, der må danne baggrund for et opgør med det kapitalistiske arbejdsmarked."
Var det ikke netop på markedet, at den medarbejderdemokratiske organisering af de to nævnte arbejdspladser fandt sted? Jo, såmænd. På et frit marked hersker jo friheden til at gøre, som man lyster.
Det eneste, man ikke kan gøre, er at tvinge folk, der ikke vil være med, til at være med. Hvis andre lønmodtagere foretrækker en traditionel ansættelse hos en rigtig kapitalist, måske fordi det giver flere penge i lønningsposen, må den venstreorienterede bare finde sig i, at han kun kan lave arbejderfællesskab med sig selv og sine Enhedsliste-venner. Skulle det være "udemokratisk"? Med hvilken målestok?
Privatkapitalismen giver alle mulighed for at indrette sig lige så kommunistisk i sit liv, som man vil. Man kan yde efter evne og nyde efter behov med enhver, som er med på idéen. Faktisk er det i høj grad efter dette princip, at den almindelige kernefamilie fungerer og endda fungerer fint uden på nogen måde at opleve det kapitalistiske samfund som en hæmsko - tværtimod.
Omvendt tillader det kommunistiske eller socialistiske samfund ikke, at mennesker kan få lov til at specialisere sig som iværksættere, investorer, arbejdsgivere og lønmodtagere, selvom århundreder med kontraktfrihed viser, at det er i sådanne roller langt de fleste faktisk foretrækker at deltage i det produktive liv. Ellers ville de jo ikke gøre det, når de faktisk har alle muligheder for at vælge noget andet, som de norske eksempler fra bogen viser.
En eller anden dag må det gå op for de venstreorienterede, at det er deres system, der undertrykker, mens kapitalismen frisætter. Det sker vist også for de fleste venstreorienterede, når de bliver ældre. Beklageligvis synes den venstreorienterede bevægelse så altid i mellemtiden af have tiltrukket yngre årgange, som siger nøjagtig det samme som forgængerne i bevægelsen.
