LEDER: En filosof har i sit studerekammer fundet ud af, at den frie vilje ikke eksisterer, og at vi mennesker således ikke er ansvarlige for noget som helst. Det kan der arrangeres lange debatter om, men vi kan også bare springer dem over og i stedet konstatere:
Mennesker får bedre liv, når de lever i samfund, hvor man som udgangspunkt går ud fra, at individet er ansvarligt for dets egne valg i livet, og hvor samfundets strukturer er indrettet på den præmis.
I samfund, hvor man f.eks. straffer kriminelle for deres handlinger ud fra den betragtning, at de kunne have ladet være, hvis de ville, er der alt andet lige mindre kriminalitet end i samfund (hvis de skulle findes), hvor kriminelle handlinger ikke har personlige og negative konsekvenser for den kriminelle.
Og i samfund, hvor produktiv adfærd belønnes med retten til at nyde frugten af egen indsats ud fra den betragtning, at man med sin indsats har udvist ansvar for skabelsen af velstanden, er mennesker mere velstående, end i samfund hvor der ikke er en sammenhæng mellem indsats og privat fortjeneste.
Så uanset om man tror, at den frie vilje eksisterer eller ej, så må man konstatere, at straf og belønning virker: At mennesker er i stand til at foretage andre valg, hvis man ændrer på incitamenterne i deres liv.
At diskutere, om den frie vilje findes eller ej, er således en rent teoretisk, men selvfølgelig ikke uinteressant øvelse. I praksis bør vi indrette vores politiske systemer, som om den frie vilje findes, hvis vi gerne leve i velfungerende samfund.
