LEDER: Syv af Folketingets otte partier har igen indgået et medieforlig, som gør politikernes magt over de statsejede elektroniske medier og deres indhold større. Heldigvis kan vi konstatere, at disse medier fylder mindre og mindre i danskernes liv.
Engang var kontrollen over Danmarks Radio og TV2 i høj kurs. I dag udgør de to medieinstitutioner heldigvis kun en brøkdel af det samlede medieudbud. De ældre generationer hænger stadig fast i deres forbrug af TV2 og DR, men de yngre har så meget andet at gå op i.
De færreste kigger på en statsejet tv-kanal eller to en hel aften. Der skiftes mellem mange flere kanaler, samtidig med at man sidder med computeren og telefonen og Facebook og modtager tip fra vennerne om ting, man bør se på nettet i stedet for at se fjernsyn.
DR og TV2 kan have et ønske om at lave bestemte dagsordensættende ting, men det bliver ikke set, med mindre det rammer en nerve i befolkningen. Muligheden for at sætte en selvstændig dagsorden, som rykker folkestemningen, er begrænset, hvis folk ikke ønsker at lade sig rykke. Fanger man omvendt en tendens i tiden, så kan den forstærkes af virale effekter, som ikke styres af statskanalerne.
Den teknologiske udvikling, som er et produkt af frie menneskers opfindsomhed og andre frie mennesker efterspørgsel, faciliterer den nye virkelighed, ikke politikernes ambitioner om at føre mediepolitik som i det forrige årtusinde.
Det er der grund til at glæde sig over.
