LEDER: Hvis medarbejderne i Danmarks Radio frem til valget bliver beskyldt for at favorisere oppositionen på venstrefløjen på bekostning af det regerende borgerlige flertal, så kan de dels takke sig selv for det, dels takke det forhold, at de arbejder i en statsejet mediemastodont. For den fyringsrunde, som mandag blev effektueret af DR's ledelse, vakte nemlig vrede blandt medarbejderne, fortæller en dem, studievært Eva Jørgensen, foran et rullende kamera. Og vreden er rettet mod de borgerlige partier, som har besluttet, at der i år skal spares 70 mio. kr. hos DR og næste år 80 mio. kr.
"Lige nu er folk meget alvorlige og meget kede af det og meget fattede og meget vrede på politikerne," siger Eva Jørgensen.
"Politikerne" er folketingsmedlemmerne fra Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, som stod bag forårets medieforlig. Fra venstrefløjens side har man omvendt og rutinemæssigt undsagt besparelserne med påstande om, at de udgør en massakre på DR, selvom institutionen fortsat vil modtage over tre mia. kr. fra licensmidlerne årligt. Venstrefløjen er DR-medarbejderne derfor ikke vrede på.
Den slags giver mulighed for at tolke politiske motiver ind i journalistikken fra DR i fremtiden. Vil journalisterne eksempelvis gå hårdere til en kommende skandalesag hos de borgerlige end til Helle Thorning-Schmidt og hendes skattesag? Når nu man er så vred på de borgerlige?
Om der er et sagligt grundlag for at stille den slags spørgsmål eller ej er ligegyldigt i denne sammenhæng. Det afgørende er, at journalisterne p.g.a. DR's finansiering er blevet bragt i en situation, hvor mistanken opstår. Normalt holder journalister sig jo for gode til at stå i et økonomisk afhængighedsforhold til de aktører, de skal skrive om. Alene det forhold, at det kan skabe grundlag for mistanke om den journalistiske redelighed er nok. I forhold til DR er alle disse principper imidlertid tilsidesat. En del journalister finder det oven i købet ekstra fint at være offentligt ansat "public service"-journalist med løn betalt af politikerne.
At man er mere afhængig af landets magthavere end en hvilken som helst privat ansat journalist, og at det skaber enorme udfordringer for troværdigheden af den journalistik, man leverer, når nogle politikere vil spare på journalisternes lønpuljer, mens andre politikere vil gøre dem større, det viser mandagens arbejdsnedlæggelse med al ønskelig tydelighed.
"Lige nu er folk meget alvorlige og meget kede af det og meget fattede og meget vrede på politikerne," siger Eva Jørgensen.
"Politikerne" er folketingsmedlemmerne fra Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, som stod bag forårets medieforlig. Fra venstrefløjens side har man omvendt og rutinemæssigt undsagt besparelserne med påstande om, at de udgør en massakre på DR, selvom institutionen fortsat vil modtage over tre mia. kr. fra licensmidlerne årligt. Venstrefløjen er DR-medarbejderne derfor ikke vrede på.
Den slags giver mulighed for at tolke politiske motiver ind i journalistikken fra DR i fremtiden. Vil journalisterne eksempelvis gå hårdere til en kommende skandalesag hos de borgerlige end til Helle Thorning-Schmidt og hendes skattesag? Når nu man er så vred på de borgerlige?
Om der er et sagligt grundlag for at stille den slags spørgsmål eller ej er ligegyldigt i denne sammenhæng. Det afgørende er, at journalisterne p.g.a. DR's finansiering er blevet bragt i en situation, hvor mistanken opstår. Normalt holder journalister sig jo for gode til at stå i et økonomisk afhængighedsforhold til de aktører, de skal skrive om. Alene det forhold, at det kan skabe grundlag for mistanke om den journalistiske redelighed er nok. I forhold til DR er alle disse principper imidlertid tilsidesat. En del journalister finder det oven i købet ekstra fint at være offentligt ansat "public service"-journalist med løn betalt af politikerne.
At man er mere afhængig af landets magthavere end en hvilken som helst privat ansat journalist, og at det skaber enorme udfordringer for troværdigheden af den journalistik, man leverer, når nogle politikere vil spare på journalisternes lønpuljer, mens andre politikere vil gøre dem større, det viser mandagens arbejdsnedlæggelse med al ønskelig tydelighed.
