Folkeskolen suger løs

LEDER: Ugebrevet A4 har gjort sig stor umage med at manipulere en overskrift frem, som kan sætte landets private skoler i et dårligt lys: "Nye priv...

Ole Birk Olesen,

23/05/2012

LEDER: Ugebrevet A4 har gjort sig stor umage med at manipulere en overskrift frem, som kan sætte landets private skoler i et dårligt lys: "Nye privatskoler suger penge ud af folkeskolen", er det endt med.

Overkskriften dækker over, at flere og flere elever forlader de kommunale folkeskoler, bl.a. i forbindelse med at nogle af dem nedlægges i små bysamfund, og nye friskoler omvendt oprettes. Men for hver gang, det sker, sparer kommunerne, der jo finansierer folkeskolerne, faktisk penge.

Eftersom kommunerne kun skal sende 75 procent af deres udgifter ved en plads i folkeskolen med eleven over til dennes nye private skole, opnår de en besparelse på 25 procent af deres udgifter, når elever skifter fra offentlig til privat skole.

De samlede udgifter til kommunale folkeskoler i Danmark på cirka 40 mia. kr. Hvis alle elever i folkeskolen fra i morgen skiftede til private skoler, så ville besparelsen umiddelbart være på 10 mia. kr.

Så hvem suger? Det gør tydeligvis de kommunale skoler. Der kan være alle mulige gode grunde til, at forældre vælger folkeskolen til deres børn, men dyrt er det altså.

Kilde: