Genindfør børnefradraget
Udgivet for 728 dage siden i Leder
Tilføjet 26/05 22:27 til Boblere
LEDER: Alle danskere har ret til et bundfradrag, så de kan tjene en sum penge, inden skattefar kommer og plukker dem. Tankegangen bag er den, at også lavt lønnede skal have mulighed for at kunne forsørge sig selv, før skatten gør et indhug i deres indkomst. Det eneste problem her er sådan set, at bundfradraget slet ikke er højt nok. Enhver burde have ret til at tjene i hvert fald 7.000 kroner om måneden uden at skulle betale en krone i skat af sin indkomst.
I familierne bør man have ret til at dele medlemmernes bundfradrag. Familien er en enhed, også økonomisk, og bør betragtes sådan i skattemæssig forstand. Allerede i dag er det sådan, at ægtefæller kan have fælles økonomi overfor skattevæsenet. Bruger mor eksempelvis ikke sit bundfradrag, fordi hun ikke er i arbejde, men i stedet passer hjem og familie, kan far bruge det.
Børnene er derimod udeladt af det regnskab. I stedet havde forældre indtil 1987 et særligt fradrag for deres børn. Det var ikke så stort som forældrenes bundfradrag, men det var der, fordi man mente, at også børn skulle have noget at leve af - fra deres forældres indkomst - inden skattevæsenet tog for sig af retterne. Ud fra nøjagtig samme tankegang som den, der ligger bag det bundfradrag, som alle andre har, og efter samme princip som gælder, når mor og far har fælles økonomi over for skattevæsenet.
I 1987 blev dette fradrag erstattet af en børnecheck, som hvert kvartal sendes til børneforældre. Det skulle den daværende borgerlige regering ikke have gjort. Det forplumrede sagen, og børnechecken har siden været et politisk stridsemne. For hvorfor sende skattekroner til velstillede familier?
Nu tager VKO-flertallet i Folketinget så noget af børnechecken fra familier med flere end to små børn. Fremover vil man højst kunne få udbetalt 30.000 kr. om året. Fint-fint, men så må børnefradraget genindføres. Som for alle andre må det gælde, at også børn har ret til et økonomisk råderum, før skatten rammer dem. Dette råderum skal forældrene bestyre, så længe de forsørger børnene.
Vi har en altkonsumerende socialstat - det er faktisk det, der er problemet. Ikke, om nogle børnefamilier skal have tilskud eller fradrag for det ene eller det andet.
Jeg synes det er noget mærkeligt noget at man ikke skal betale skat fordi man køber hus, gifter sig eller får børn. Hvad er det i grunden for nogle incitamenter at give folk?
Derudover kunne vi tale om sagen hvis forældrene selv skulle betale for skolegang, lægebesøg, pasning og så videre. Men så længe staten de fakto giver disse "fradrag" ser jeg intet forkert i at fjerne børnechecken (men jeg så naturligvis hellere, at disse goder blev brugerbetalte).
Ethvert samfund har principielt en interesse i, at dets borgere får børn.
Jeg kan ikke på nogen måde se, at det skulle stride mod liberale principper, at de borgere som får flere børn, og derfor har større udgifter, får mulighed for at beholde en større andel af deres indkomst, som dermed giver dem mulighed for selv at kunne forsørge sig og sine uden at skulle modtage almisser fra staten.
Ja. Samfundet har også en interesse i, at folk ikke bliver syge, at folk ikke spiser for meget, at folk dyrker motion og jeg kunne blive ved. Men betyder det, at man skal subsidiere alt hvad der er godt for samfundet? Ikke hvis man er liberal.
Derudover er det da et godt liberalt princip, at man selv betaler for sine børn (jeg har i øvrigt selv to af slagsen). Det jeg ønsker at forklare er ganske enkelt, at bundfradrag er noget skidt for incitamentet til at yde en ekstra indsats eftersom det jo medfører en højere marginalskat. Og vi ved jo fra forskningen (se f.eks. Skattekommisionens arbejde), at en hævelse af bundfradrag er noget nær den ringeste måde at bruge midlerne til en skattelettelse på. Eller sagt på en anden måde: Vi bliver rigere hvis vi i stedet sænker marginalskatten med samme provenutab til følge.
Hvis man så gerne vil favorisere børnefamilier, sunde familier, tynde familier eller andet kunne man jo give dem en lavere skatteprocent;-)
Ethvert samfund har principielt en interesse i, at dets borgere får børn.
Jeg kan ikke på nogen måde se, at det skulle stride mod liberale principper, at de borgere som får flere børn, og derfor har større udgifter, får mulighed for at beholde en større andel af deres indkomst, som dermed giver dem mulighed for selv at kunne forsørge sig og sine uden at skulle modtage almisser fra staten.
Til OBO.
Alternativt kan du jo hævde, at enhver krone, som ikke opkræves i skat, på en eller anden måde udgør et "statsligt incitament" til en bestemt adfærd.
Der kan vel ikke være nogen tvivl om at hvis staten giver et fradrag, men knytter betingelser til (få børn, stift gæld, vær medlem af fagforening/a-kasse, whatever)
så udgør det et statsligt incitament, og som sådan er det ikke decideret liberalt.
Når det er sagt så synes jeg også at det konkrete forslag er bedre end det nuværende alternativ (børnechecken).
Marius, det er da i orden, at Morten Jensen leder mig på rette vej i debatten :-)
Jeg synes også at fradraget ville være at foretrække ifht. checken. Men jeg vil samtidigt gøre opmærksom på at fradraget som beskrevet her udgør en form for statslig smagsdommeri.
jeg vil samtidigt gøre opmærksom på at fradraget som beskrevet her udgør en form for statslig smagsdommeri.
Fordi personfradrag kun gives til mennesker og ikke til kæledyr?
Jeg går da i hvert fald ikke ind for det.
Det at man via skattesystemet skal tilgodese alle mulige særinteresser såsom at skabe råderum for en slags eksistensminimum, skabe økonomisk råderum for børn osv. er teknokrati og absolut det modsatte af, hvad jeg opfatter som et frit samfund, hvor man selv høster frugten eller bærer byrden af sine valg og præferencer.
Så ja - efter nærmere eftertanke er jeg imod bundfradraget.
Men som sagt: vi må bare være enige om at være uenige.
Jeg er, i princippet, ikke uenig.
Men Ole's forslag er realpolitisk, og fra det perspektiv giver det mening. Jeg er sikker på, at også Ole i virkeligheden ønsker en ikke-progressiv flad skat på 0%.
Der findes rigeligt af mennesker på denne jord der er leveringsdygtige i realpolitiske løsninger.
Det er faktisk meget sjovt.
I mange år gik jeg rundt og troede at praktisk politik var en mulighed og man kunne reformere et samfund ved at engagere sig i politik. Som politiker må man nogen gange gå på kompromis for at finde de her realpolitiske løsninger "for a greater purpose", men til gengæld kunne man gøre en masse gode ting.
Mine egne oplevelser, men navnlig en masse af de samme kloge mennesker der findes heromkring, overbeviste mig med tiden om, at realpolitiske løsninger er i modstrid med at være frihedsorienteret. Jeg husker særligt en der var ret hård ved mig dengang, og som jeg af den årsag var lidt sur på. Men som jeg senere måtte erkende havde ret.
Det forslag ligner borgerløn mere, end noget andet jeg kan komme i tanke om.
Jeg synes den sidste del af sætningen gør en stor forskel. Du synes ikke at det ligner et retfærdigt bundfradrag mere, end det ligner borgerløn?
Der findes i DK en lang række eksempler på denne "giv til politikkerne, og vi giver dem tilbage" metalitet. De 80% rigeste betaler skat, så de 80% fattigste kan få velfærd.
Jeg synes, at det hører med til historien, at børnechecken blev indført, fordi så mange var misundelige over, at forsørgere med høje indkomster (og høj marginalskat) havde mere glæde af børnefradraget end de med lavere indkomster. Specielt husker jeg en økonom, der i radioen prøvede at gå imod forargelsen ved at forklare, at når nogen havde mere glæde af fradraget, så var det jo kun en naturlig konsekvens af, at de var hårdere beskattet. Han sammenlignede skatten med børne- og voksenbiletter til Tivoli og forklarede, at der jo ikke var noget underligt i, at voksne sparede flest penge, hvis der en dag var rabat.
Hver mand/kvinde sit fradrag.
Hvorfor skal naboens behov for at sætte børn i verden forøge min skattebetaling i forhold til hans ???
Naturligvis har børnene et fradrag hvis de har en indtægt, men jeg går ikke ud fra at det er det vi taler om.
Essensen er at de selv betaler dem.
Hvis jeg skal betale dine børn skal jeg vel også betale det hus i skal bo i.
Det er naturligt at have et fradrag, da der ikke er nogen grund til at kræve penge op som folk ikke kan undvære.
Jeg har svært ved at forstå, at man selv med et liberalt udsyn, skulle have svært ved at akceptere, at man differentierer skattesystemet efter om folket vælger at få børn eller ej.
Men inden vi tænker så meget over det - så er det sådan at flertallet af danskere har fundet ud af at stemme sig til penge fra alle mulige andre - og især dem som arbejder. Jo mere de arbejder for de andre jo bedre .... Da flertallet ikke arbejder, er det vel ikke så underligt at det lille dumme land stykke efter stykke går neden om og hjem?!
Hvis mennesket havde vinger ville det flyve ville nogen mene og tro - men i den optik jeg ser det, er sagen en ganske anden! Jeg ser en Anders Fogh Rasmussen, som en utrolig dygtig ørn i politik, der dumt nok laver strudsefinten og stikker hovedet i busken og gemmer sig for de helt nødvendige reformer .... for til sidst at lave pingvin finten og svømme bort fra det iskolde bjerg af økonomiske forhindringer som Danmark har forude.
-Og for at blive i den ornitologske verden... Ældresagen burde mildest talt holde kæft! - De udgør en bugtaler ondulat som i rådden gøgeunge udklædning sender regniningen for et råddent regime videre til de nye friske æg i reden! - og de pip i samme retning fra Villy og Helle om at de unge skal arbejde mere for at fastholde en stinkende rådden efterløn - Det holder bare ikke en meter.
I nogle lande ja, men ikke i danmark. Her ville vingerne blive stækket så vi alle kunne blive på samme lave niveau. Vis der er noget vi kan finde ud af så er det at holde hinanden nede.
Folk må selv betale for deres unger!
Staten bør i øvrigt ikke tænke i familie eller ikke familie og på den måde diskriminere og skabe incitamenter i retning i at skabe familier. Det er små-totalitært. Vi er individer. Det burde være åbentlyst for en liberal."No man is an island"
Hvor mennesker ikke føler sig forpligtet af familien, tager staten over. Og dét bliver små-totalitært.
Meget meget enig med lederen. Sørgeligt at borgerelige politkere har så dårlig hukommelse - og så få gør sig princippielle overvejelser.
Jeg er nogenlunde enig med OBO om, at under nuværende skattesystem, giver det nogenlunde mening, at børnefradraget genindførtes. OBO kan dog roligt regne med, at giver det så meget som 1 krone mindre til mindrebemidlede familier kontra børnechecken - er forslaget en politisk død sild. Fradraget skal derfor være ganske væsentligt, hvis den skal være spiselig for alle.
Men bedre var det, om er ingen fradrag var overhovedet, samt ingen børnecheck. For et børnefradrag under nuværende system er simpelthen at overføre penge fra folk der ikke har børn, til folk der har. Det mener jeg ikke er rimeligt. Hvis folk vil have børn, må det være for egen regning.
VKOs pakke giver først familien en skattelussing på topskatten (minus 16.000 kr, så kommunerne kan fortsætte med at svine med pengene) og beder os derefter tage større økonomisk ansvar for at fodre vores rollinger (minus 12.000 kr). Undskyld mig mens jeg går ud og smører vaseline på den nederste del af ryggen.
Ideen er PRÆCIST at "børn er tilskudskrævende". Ikke i form af en check, men ved at sige, at børn er udløsere af et særligt skattefradrag - dybest set det samme. Fair nok, men det er det det er.
> blot have ret til et personfradrag, som alle andre
> mennesker idette land har. Og så længe de
> forsørges af deres forældre, må deresforældre
> have lov til at udnytte dette fradrag,
Jesus. Helt ærligt, kære OBO - den er altså MEGET længere ude end hvor jeg kan bunde. Børn må ikke arbejde. Så undskyld hvis jeg ikke kan se forskellen på at give børn en skatteundtagelse som forældrene kan udnytte, og så at give denne skatteundtagelse direkte til forældrene. Men så fandt jeg da ud af præcist hvor guldægget skulle være begravet,.. Tak for forklaringen.
Hvis spørgsmålet er ENTEN en børnecheck ELLER et fradrag, så foretrækker jeg dette forslag om et fradrag.
Men som liberal kan jeg ikke se fornuften i nogen af disse muligheder. Et fradrag er dybest set det samme som en check - det er blot et spørgsmål om hvad størrelsen af denne check skal afhænge af. At der skal associeres et indkomstfradrag med børn er en absurd og kunstig konstruktion - børnearbejde er jo ulovligt! Endvidere - at OBO siger, at størrelsen af bundfradraget er et spørgsmål om hvad der skal til for at overleve er også absurd - størrelsen af bistandshælpen er da vidst også sat som et minimumsbeløb for hvad man kan klare sig for, og har da vidst så vidt jeg ved ikke nogetsomhelst med størrelsen af bundfradraget at gøre.
Størrelsen af bundfradraget er blot en del af det progressive skattesystem, og er sat præcist ligeså arbitrært som grænsen for hvornår man skal betale topskat!
Som liberal må udgangspunktet være at man skal klare sig selv og leve med de beslutninger man selv træffer. Det er ikke "samfundets skyld" at folk får børn. Men kan folk ikke det, kan nogle folk VÆLGE at have medlidenhed med folk og hjælpe dem, der ikke er istand til at leve med deres egen beslutninger. I vores samfund må det så betyde, at man kan få noget der ligner bistandshjælp, og at størrelsen af denne hjælp kan være større hvis man har børn - fordi man har brug for en større almisse fordi man har flere udgifter, som man SKAL betale. Punktum. At blande noget som "bundfradrag" ind i billedet er som at give efterløn til alle med et argument om, at alle som udgangspunkt er nedslidte og skal have offentlig hjælp.
Vi, der har børn, bruger ofte flere penge på "nødvendigheder", end barnløse gør.
Derfor er det, under dette skattesystem, rimeligt at arbejde med fradrag eller tilskud til børn.
Det er velgørende at diskutere fradrag fremfor tilskud, og dette fortjener ikke at blive ignoreret mens du venter på at det progressive skattesystem bliver afskaffet.
Jamen det er jo det samme som med en børnecheck, og mine modargumenter er ikke anderledes end for en børnecheck : Dem der har svært ved at få det til at løbe rundt kan jeg godt leve med får hjælp til det fra min side. Men at sende en børnecheck til en familie der har 10 gange flere penge en mig ville jeg blive forarget over. Om det så er i form af et fradrag eller en check er ligegyldigt for mig.
Forskellen? Hvad for en forskel? Om jeg betaler 50% i skat af 1 million - og staten betaler 100.000 kr af min skatteindbetaling på en check i tilskud til en anden person, der også betaler 50% af sin indkomst på 1 million - eller om staten giver et skattefradrag til denne person således at vedkommende kun skal betale 40% i skat - ja det er sgu det samme for mig:
1) Staten får stadig en indtægt på 900.000kr. som vi kan få "velfærdsydelser" af.
2) Den anden persons og min økonomi er præcist den samme under begge forslag.
OBO mener så - af årsager jeg ikke kender - at et skattefradrag er en meget bedre løsning end en check, og at der er "stor forskel". JEG kan ikke se den skjulte magi i dette cirkusnummer.
Mvh
Bolette Pedersen
Det vil give incitament til at få de børn som man selv kan tjene penge til, det kan ingen liberal have noget imod.
Og hvis indkomstskatten på et tidspunkt afskaffes, så smutter fradraget jo også.
Spørgsmålet er så hvad man gør ved indførsel af en flad skat!
Foskel mellem overførsel og fradrag, er at en overførsel styres og kontrolleres af staten og statsmidler. De skal først have penge inden de udbetaler dem igen - større stat.
En fradag styres af individet - med årlig kontrol fra staten - mindre stat.
Jeg er helt enig med lederen.
Jeg reagerer blot på, at man maler en due sort og kalder den en solsort. Jeg betaler slet ikke skat i Danmark, så jeg kunne sådan set være bedøvende ligeglad med skattepolitiken i Danmark.
Du kan kalde barnet hvad du vil. Sagen er den, at den ene borger slipper billigere i skat end den anden, og at staten "styrer og kontrollerer" hvem de heldige vindere er. Om du vil forøge skatten med 1% og så give pengene tilbage til de heldige vindere - eller om du vil sænke skatten 1% selektivt udelukkende for de heldige vindere - det må så være den "store" forskel er. Men du kan jo nok markedsføre det som en "skattelettelse til dine farvoritborgere".
Hvad med at afskaffe efterlønnen, og så give de (tidligere) efterlønnere et tilsvarende skattefradrag? Så har vi vel også afskaffet efterlønnen?
Hvis du tror det her handler om misundelse, så har misforstået pointen. Det handler om hvorvidt staten skal gøre det fordelagtigt at udvise een adfærd frem for en anden. Det er lige meget om incitamentstrukturen er baseret på et fradrag eller en overførsel, resultatet er i begge tifælde at staten definerer hvordan individet bør opføre sig.
En liberal samfundsmoral tager sit udgangspunkt i det individuelle menneske - ikke i det individuelle menneskes penge.
Ole Birk Olesens forslag er sympatisk fordi hvert individ vil få lov til at sørge for sig selv enten man har sit udkomme ved at ens forældre forsørger en, man er rentier og har en mindre formue i obligationer eller man er arbejdsmand og arbejder i sit ansigts sved: Man sørger først for sig selv før man sørger for andre.
Skibsnavigatør familien med de otte børn vil få lov at beholde deres penge, og har familien ikke nok, må de tjene nogen flere. Den enlige IT mand med million gagen får også, men må dele med andre (idag deler han vel for meget, navnlig deler han 8 % i brutto skat og den uretfærdighed deler han med det 15 årige avisbud). Når han får hjemmegående kone og børn skal han dele lidt mindre - for man sørger først og fremmest for sig selv og sine.
Folk der ikke arbejder eller får meget lidt i social hjælp får ikke noget ud af det, men det skal de heller ikke ha'! De sørger IKKE for sig selv - dem bliver der sørget for.
Ole Birks forslag er liberal retfærdighed for mennesker og ikke for penge
Så kan vi altid diskutere hvor meget man så skal ha' lov at beholde og hvor meget man skal dele på hvilket indkomst niveau
Eller med andre ord - hvis staten vurderer, at du bruger dine penge "mere rigtigt" end andre mennesker - ja så hjælper staten med at betale dine regninger. Betalingen kommer så ved, at du kan lade nogle af de penge blive i cigarkassen som andre er tvunget til at sende tll skatteministeriet. Det kan man så vurdere som værende "god adfærdsregulering", men principielt anderledes end en børnecheck eller for den sags skyld cigaret- og alkoholsafgifter bliver det altså aldrig. Pointen er, at staten ifølge dig skal have en mening om hvordan man skal bruge sine penge, hvem der skal betale til statsbudgetet og hvem der kan slippe for at betale. Det må vel så være "liberalt" i den forstand, at de borgere "samfundet" udvælger på moralsk basis kan få lov til at bestemme over sine egne penge. Ligesom det jo ifølge staten idag er "god stil" at låne mange penge - så skal staten nok hjælpe med at betale renteudgifterne.
Og nej, det er skam ikke lige siden 1987-1988, at denne børnefamilie-ydelse har været diskuteret og problematisk. Det har den sådan set kun været de sidste cirka 10-12 år, da Dansk Folkeparti har været ude med riven overfor. Og har villet have den begrænset til to eller tre børn - ud fra den (falske?) præmis, at udlændinge (dvs:muslimer) har alt for mange børn.
Og ja, det har de - nu. Men alle tal og al demografi viser, at når udlændinge (muslimer for eksempel) har været her i flere årtier, ja så falder fødselsraten ned på normalt dansk niveau på cirka 1,8-1,9 barn pr. 1000 kvinde.
Og staten og samfundet har brug for, at der bliver født flere børn. Ellers er der ingen som kan tage over, når folk går på pension eller dør.
Situationen i dag:
Den samlede udgift til børnefamilieydelsen udgør anslået 14,65 mia. kr. (hvoraf genopretningsplanen vil spare 1 mia. kr.).
Satserne er (2010):
0-2-årige: 16.988 kr./år
3-6-årige: 13.448 kr./år
7-17-årige: 10.580 kr./år
Personer under 18 år har i dag et personfradrag på 32.200 kr.
Forslag:
1. Man tillader, at samtlige personer under 18 år kan overføre op til 28.365 kr. (”børnefradraget”) af deres uudnyttede personfradrag til forældrene. Skatteværdien af dette er 37,3 pct., hvilket svarer til 10.580 kr./år – samme værdi som børnechecken til de 7-17-årige.
2. Der indføres en supplerende børnecheck på op til 6.408 kr./år for 0-2-årige og 2868 kr./år for 3-6-årige (forskellen mellem værdien af børnefradraget og satserne i dag). Dette beløb indkomstgradueres og/eller der sættes et loft over maksimum.
Økonomi:
Hvis vi antager, at ingen børn under 18 har en indkomst over 3.835 kr./år (forskellen mellem personfradraget for personer under 18 år og børnefradraget) vil omkostningen ved børnefradraget (reduceret skatteprovenu) udgøre ca. 12,7 mia. kr.
I virkeligheden vil udgiften være lavere, idet der jo er personer under 18 år, der har en indtægt, der vil reducere størrelsen på det fradrag, der kan overføres til forældrene. Desuden vil der være enkelte personer med mange børn, som ikke kan udnytte hele det overførte børnefradrag (selv en enlig forsørger på kontanthjælp skal dog have fire børn, før vedkommende ikke længere kan bruge fradraget til at reducere sin skattebetaling). Hvor stor en besparelse, der ligger her skal man have adgang til finansministeriets regnemaskine for at kunne besvare.
Hvis alle skal kunne modtage supplerende børnecheck som beskrevet ovenfor, vil udgiften til denne supplerende børnecheck være ca. 2 mia., således at intet vil være ændret i forhold til i dag (den samlede omkostning vil være ca. 14,65 mia. kr.).
Skal der spares 1 mia. skal det altså ske ved enten at indkomstregulere den supplerende børnecheck og/eller sætte et loft over, hvor meget, der kan modtages. Dette skulle dog bestemt være muligt, navnlig hvis tilstedeværelsen af indkomst blandt de under 18-årige bidrager til at sænke udgiften til børnefradraget. F.eks. kunne man jo sige, at der kun gives supplerende børnecheck til maks. ét barn (det yngste) – eller 1½ barn.
[finder man det urimeligt, at unge under 18 år stort set ikke kan tjene nogen penge, før deres forældre kommer til at bøde i form af lavere børnefradrag, kan man jo blot øge personfradraget for personer under 18 år – evt. op til samme niveau som personer over 18 år (42.900 kr.). I så tilfælde kan unge under 18 år tjene op til 14.535 (efter AM-bidrag) før deres forældres ”børnefradrag” beskæres. Dette vil dog øge kravet til maksgrænse / indkomstgraduering af den supplerende børnecheck, hvis der skal findes samlet 1 mia. kr.]
Som et tænkt exempel hvad med en mand og en kone der bliver skilt, og manden tjener 3 gange så meget som konen og betaler en mindre formue i børnebidrag - følger fradraget så konen eller manden eller hvordan?
Som sagt har jeg ikke nærlæst på dine lektier - jeg har noget murer og tømrer arbejde på mit hus som jeg skal have lavet. Det gør jeg selv. Jeg gider ikke betale 500 kr i timen eller mere for håndværkere efter de småpenge jeg får ud af min tip top beskattede ingeniørløn. Jeg skal også selv slå græsset og klippe hækken, selvom jeg faktisk godt kunne forestille mig at en lidt "svingende" person med nedsat arbejdsevne kunne hjælpe mig med det, og tjene nogle EXTRA penge ved det. Men hvis den slags skal være hvidt, så skal jeg betale så meget for det, at jeg skal arbejde 2 timer extra (det er lidt tænkt for jeg får sædvanligvis ikke en pind for at arb. mere - det kunne dog tænkt tænkes).... for at en måske lidt beruset eller langsom eller ... svagere medborger får løn for en time. Og sort arbejdskraft er heller ikke nogen mulighed - dette ikke sagt med henblik på hudfarve.
Nå men hjemme arbejdet kalder - Den del som fagforeningerne og hele banden af tossede topskatteelskende politikere elsker.
Børnechecken tilfalder i dag moderen, med mindre faderen har ene-forældremyndighed. Præcis det samme kan man gøre med børnefradraget. Det er så klart, at hvis moderen ikke udnytter sit (og sine børns) børnefradrag fuldt ud, så kan resten overføres til hendes ægtefælle (som uudnyttet personfradrag i dag). Dog er dette sjældent et "problem", da de fleste får en ydelse, hvor de kan have mange børn, før de "løber tør" for indkomst at fratrække.
[Du har i dag den situation, at den grønne børnecheck aftrappes med moderens indkomst, men er ligeglad med faderens. Så hvis moderen tjener penge, mister hun den grønne børnecheck - også selv om hendes man er arbejdsløs. I nabohuset kan så bo en familie, hvor fadene tjener kassen, men moderen er arbejdsløs. Dén familie får fuld grøn børnecheck].
Jeg har nu i øvrigt rettet teksten til, så den er mere læsevenlig.
Enig med lederen. Siden jeg selv fik børn, har jeg sagt til alle, der gad høre på mig, at vi ikke vil have den elendige børnealmisse. Vi vil blot have lov til at beholde en større del af familiens arbejdsindkomst. Den markante reduktion i indtægter, som udearbejdende forældre med tre eller flere børn nu oplever, burde retfærdigvis følges op med mindre skat (på den ene eller den anden måde - også gerne til de barnløse.)
Når det er sagt, så skal regeringen have ros for, at børnealmisse-loftet sætter en stopper for, at sociale tabere kan spekulere i at få en flok børn, som de lader gå for lud og koldt vand, og det der er værre.
Lad mig udbygge "argumentet" lidt med at sige, at topskatten da naturligvis er helt fair - folk der ikke betaler topskat har færre penge til at dække udgifterne, og skal derfor naturligvis have et skattefradrag...
Problemet med topskatten er sådan set ikke spørgsmålet om "fairness", problemet er, at den ødelægger vores økonomi. Der ville sandsynligvis komme FLERE penge i statskassen, hvis topskatten blev sendt til de evige jagtmarker.
Flere artikler fra Leder
Folkeskolen suger løs
Udgivet for 1 dag, 14 timer og 29 minutter siden i Leder
Tilføjet 22/05 22:47 til Boblere
Vammel fagforeningsegoisme på medlemmernes bekostning
Udgivet for 2 dage siden i Leder
Tilføjet 21/05 22:32 til Boblere
Politikens vej til rigdom for alle: Brug løs!
Udgivet for 3 dage siden i Leder
Tilføjet 20/05 21:14 til Boblere
Forstå det nu: Det gamle Venstre er væk - måske for evigt
Udgivet for 9 dage siden i Leder
Tilføjet 14/05 21:33 til Boblere
Du skal yde mere til statskassen, din dovne rad!
Udgivet for 22 dage siden i Leder
Tilføjet 01/05 20:42 til Boblere
Forbrugerrådet kræver lovgivning mod forbrugere
Udgivet for 23 dage siden i Leder
Tilføjet 30/04 23:32 til Boblere
Carina har dobbelt så mange penge til sig selv som Annika
Udgivet for 24 dage siden i Leder
Tilføjet 29/04 21:29 til Boblere
Højt sygefravær i det offentlige er politikernes svigt af skatteyderne
Udgivet for 27 dage siden i Leder
Tilføjet 26/04 22:13 til Boblere
Når din tømrers skat bliver din hovedpine
Udgivet for 28 dage siden i Leder
Tilføjet 25/04 21:49 til Boblere
TV-Avisen: Public venstreorienterethed
Udgivet for 29 dage siden i Leder
Tilføjet 24/04 20:16 til Boblere
Venstre ved du overhovedet ikke, hvor du har
Udgivet for 31 dage siden i Leder
Tilføjet 22/04 20:27 til Boblere
En regering med holdningerne deponeret hos Bettina Post
Udgivet for 34 dage siden i Leder
Tilføjet 19/04 22:33 til Boblere
Homoer skal da have lov til at diskriminere - men det skal heteroer så også
Udgivet for 35 dage siden i Leder
Tilføjet 18/04 21:39 til Boblere
Tænk at livet koster livet! 23/05 22:39 - 101 klik
Er bogen aktuel NU? - Ja, desværre. 24/05 08:47 - 91 klik
Eksperter: Lempelser åbner for flere dårligt uddannede indvandrere 24/05 10:18 - 78 klik
Peter Kurrild-Klitgaard: 1984 i 2012 23/05 12:45 - 545 klik
Søren Espersen: Folketingets Ramadan-Middag - en frækhed uden lige… 23/05 07:53 - 490 klik
Ny karaktér-skala: Alle får 12 23/05 09:10 - 361 klik
20 sorte dræber-sjakaler i aktion i det multikulturelle England 23/05 15:09 - 345 klik
|
|
Tænk at livet koster livet! Tilføjet 23/05 22:39 af Thyra Frank |
|
|
HILSEN FRA KANTEN AF DEPRESSIONEN Tilføjet 23/05 17:04 af Niels Peder Ravn |
|
|
LA har (mere end) et imageproblem med udlændingepolitikken Tilføjet 18/05 15:09 af Torben Mark Pedersen |
|
|
Ældrebyrdens komme varsler et varigt farvel til folkepensionen Tilføjet 09/05 18:31 af Sasha Renate Bermann |
|
|
Socialismens besnærende konformitet Tilføjet 06/05 10:21 af Rasmus Brygger |
| Flere klummer | |

Bookmarklet

