LEDER: Med Helle Thorning-Schmidt og husbond Stephen Kinnocks beslutning om at lade ham betale skat i Danmark, er der kun sat et foreløbigt komma i sagen om den socialdemokratiske statsministerkandidats mageløse skattehykleri.
Forude venter for det første afgørelsen i Skat, der vil slå fast, om det var i strid med reglerne, at Kinnock opgav Geneve som sin reelle bopæl. Går den afgørelse parret imod, så skal det oven i afklares, hvor mange år tilbage i tiden familien skylder skat for. Og Helle Thorning-Schmidt skal ikke mindst konfronteres med sine udtalelser fra den seneste uge, hvor hun pure har benægtet, at der skulle være noget som helst regelstridigt i arrangementet.
For det andet vil debatten om moralen i Helle Thorning-Schmidts private skattedispositioner fortsat være aktuel. Kan man som hun virkelig galpe op om nødvendigheden af at beskatte "de rige" hårdere, samtidig med at man har reddet sin egen families indkomst ved at sørge for, at ens højt lønnede mand er bortrejst fra Danmark i mindst 180 dage - uden at miste moralsk troværdighed? Selvfølgelig ikke. Den skattepille, som den socialdemokratiske statsministerkandidat vil tvinge ned i sine undersåtters halse, må hun sandelig også selv sluge.
I det hele taget er dobbeltmoralen tilsyneladende en vaneforbrydelse i tilfældet Helle Thorning-Schmidt. Hun vil brandskatte danskerne - men nød indtil i dag selv gavn af mandens skattely i Schweiz. Hun kritiserede danskerne for at benytte sig af privatskoler til deres børn - men satte så selv sin ældste datter i privatskole. Og så var der jo også sagen om den au pair-ordning, som Socialdemokraterne ville have afskaffet - men som formanden selv havde benyttet sig af.
Første gang er et tilfælde. Anden gang er et mønster. Tredje gang er statistik.
Forude venter for det første afgørelsen i Skat, der vil slå fast, om det var i strid med reglerne, at Kinnock opgav Geneve som sin reelle bopæl. Går den afgørelse parret imod, så skal det oven i afklares, hvor mange år tilbage i tiden familien skylder skat for. Og Helle Thorning-Schmidt skal ikke mindst konfronteres med sine udtalelser fra den seneste uge, hvor hun pure har benægtet, at der skulle være noget som helst regelstridigt i arrangementet.
For det andet vil debatten om moralen i Helle Thorning-Schmidts private skattedispositioner fortsat være aktuel. Kan man som hun virkelig galpe op om nødvendigheden af at beskatte "de rige" hårdere, samtidig med at man har reddet sin egen families indkomst ved at sørge for, at ens højt lønnede mand er bortrejst fra Danmark i mindst 180 dage - uden at miste moralsk troværdighed? Selvfølgelig ikke. Den skattepille, som den socialdemokratiske statsministerkandidat vil tvinge ned i sine undersåtters halse, må hun sandelig også selv sluge.
I det hele taget er dobbeltmoralen tilsyneladende en vaneforbrydelse i tilfældet Helle Thorning-Schmidt. Hun vil brandskatte danskerne - men nød indtil i dag selv gavn af mandens skattely i Schweiz. Hun kritiserede danskerne for at benytte sig af privatskoler til deres børn - men satte så selv sin ældste datter i privatskole. Og så var der jo også sagen om den au pair-ordning, som Socialdemokraterne ville have afskaffet - men som formanden selv havde benyttet sig af.
Første gang er et tilfælde. Anden gang er et mønster. Tredje gang er statistik.
