LEDER: Liberal Alliance har siden foråret oplevet en forrygende succes i meningsmålingerne. Prognosen for det kommende folketingsvalg er gået fra 0 til 10 LA-mandater på blot tre måneder - en enestående bedrift af partiets ledere og medlemmer. Ja, det er årets politiske sejr!
En del af forklaringen på sejren er, at partiet har fundet sine prioriteter med formuleringen af fire forståelige mærkesager: Ned med skatten, op med den økonomiske vækst, mere effektivitet i det offentlige og mere frihed for den enkelte. Det er mærkesager, der samler borgerlige kernevælgere, fremfor at splitte. Alle borgerlige kan skrive under på dem.
Et enkelt punkt skiller sig ud med en tilføjelse, som langt fra møder entydig opbakning blandt borgerlige, nemlig det der handler om mere effektivitet i det offentlige. Det mål foreslås nemlig nået "ved at vise tillid til offentligt ansatte og fokusere på resultater frem for kontrol og bureaukrati". Det lyder godt at fokusere på resultater, men får man vitterligt det uden at kontrollere de offentligt ansattes arbejde?
Er det f.eks. mangel på tillid til de offentligt ansatte, som har ført til, at ansatte på et plejecenter i København bruger op til halvdelen af deres arbejdsdag på helt private gøremål i stedet for at pleje de ældre, som de ellers får løn for? Nej tværtimod, det er da mangel på kontrol. Lederen af plejecentret burde have kontrolleret sine ansatte mere. Forvaltningen på Københavns Rådhus burde have kontrolleret lederen mere. Og politikerne i Borgerrepræsentationen burde have kontrolleret forvaltningen mere.
Her er, hvad man oftest kan have tillid til, når man har med mennesker at gøre, uanset om de er ansat i det offentlige eller det private: De vil yde så lidt som muligt for så høj en løn som muligt. Der er undtagelser, javist, måske endda en hel del, men generelt er det menneskeligt at forsøge at yde mindre og nyde mere.
Derfor kan man ikke bare vise folk tillid på arbejdspladsen, og i den private sektor har man da også skabt ledelsesstrukturer, som sørger for at holde medarbejderne i ørerne, hvis de laver for lidt, når de er på arbejde. Ellers går det jo ud over bundlinjen. I den offentlige sektor har man været knapt så opmærksom på det, for der har man ikke nogen bundlinje. Manglende effektivitet kan i det offentlige tværtimod føre til, at man får flere penge, fordi man så kan hævde, at ressourcerne er for små til at udføre de pålagte opgaver.
Dette forhold burde også Liberal Alliance have blik for. Hvis ikke de liberale, hvem så?
En del af forklaringen på sejren er, at partiet har fundet sine prioriteter med formuleringen af fire forståelige mærkesager: Ned med skatten, op med den økonomiske vækst, mere effektivitet i det offentlige og mere frihed for den enkelte. Det er mærkesager, der samler borgerlige kernevælgere, fremfor at splitte. Alle borgerlige kan skrive under på dem.
Et enkelt punkt skiller sig ud med en tilføjelse, som langt fra møder entydig opbakning blandt borgerlige, nemlig det der handler om mere effektivitet i det offentlige. Det mål foreslås nemlig nået "ved at vise tillid til offentligt ansatte og fokusere på resultater frem for kontrol og bureaukrati". Det lyder godt at fokusere på resultater, men får man vitterligt det uden at kontrollere de offentligt ansattes arbejde?
Er det f.eks. mangel på tillid til de offentligt ansatte, som har ført til, at ansatte på et plejecenter i København bruger op til halvdelen af deres arbejdsdag på helt private gøremål i stedet for at pleje de ældre, som de ellers får løn for? Nej tværtimod, det er da mangel på kontrol. Lederen af plejecentret burde have kontrolleret sine ansatte mere. Forvaltningen på Københavns Rådhus burde have kontrolleret lederen mere. Og politikerne i Borgerrepræsentationen burde have kontrolleret forvaltningen mere.
Her er, hvad man oftest kan have tillid til, når man har med mennesker at gøre, uanset om de er ansat i det offentlige eller det private: De vil yde så lidt som muligt for så høj en løn som muligt. Der er undtagelser, javist, måske endda en hel del, men generelt er det menneskeligt at forsøge at yde mindre og nyde mere.
Derfor kan man ikke bare vise folk tillid på arbejdspladsen, og i den private sektor har man da også skabt ledelsesstrukturer, som sørger for at holde medarbejderne i ørerne, hvis de laver for lidt, når de er på arbejde. Ellers går det jo ud over bundlinjen. I den offentlige sektor har man været knapt så opmærksom på det, for der har man ikke nogen bundlinje. Manglende effektivitet kan i det offentlige tværtimod føre til, at man får flere penge, fordi man så kan hævde, at ressourcerne er for små til at udføre de pålagte opgaver.
Dette forhold burde også Liberal Alliance have blik for. Hvis ikke de liberale, hvem så?
