LEDER: Det kan være svært at huske sin egen politik, når den så tit bliver skiftet ud, men SF's magtfulde finansordfører, Ole Sohn, må nu alligevel forventes at kunne redegøre for, hvilken økonomisk politik hans parti vil føre. Det er trods alt det, der er hans hverv.
Og dog kunne man torsdag aften se Ole Sohn i Debatten på DR2 benægte, hvad der står sort på hvidt i den fælles S-SF-plan "Fair løsning", som man må formode, at han selv har været en drivkraft i at udforme.
"Vi regulerer ikke nogen erhvervsskatter for det produktive erhvervsliv," sagde Ole Sohn i udsendelsen og direkte adspurgt, om SF ikke vil sætte selskabsskatten op, svarede han: "Nej, det vil vi ikke."
Tager man et kig i "Fair løsning", side 35, afsløres det imidlertid hurtigt, at Ole Sohn ikke talte sandt:
"Herunder er forslaget om at føre penge ”fra banker til børn” særligt perspektivrigt i forhold til fremtidens vækst og udvikling. Det indebærer, at banker og andre finansielle virksomheder bidrager med ca. 2 mia. kr., som er øremærket til folkeskolen. S og SF’s skatteforslag betyder, at halvdelen af provenuet kommer fra en generel forøgelse af selskabsskatten, mens den anden halvdel fremkommer ved at hæve de finansielle virksomheders lønsumsafgift."
En generel forøgelse af selskabsskatten skal altså give halvdelen af 2 mia. kr. = 1. mia. kr. fra "banker og andre finansielle virksomheder". Hvor mange penge den højere selskabsskat forventes at give fra andre virksomheder udenfor finansverdenen, skriver man ikke, men en tommelfingerregel siger, at banker og forsikringsselskaber bidrager med en tredjedel af statskassens provenu fra selskabsskatten. Derfor må det være cirka 2 mia. kr. ekstra, som "Fair Løsning" henter fra andre virksomheder ved at forhøje den generelle selskabsskat. Ialt 3 mia. kr., hvis man skal have 1 mia. kr. op af lommen på de finansielle virksomheder.
Oven i det kommer så på samme side i planen endnu et forslag om at skaffe flere penge - måske ved at forhøje selskabsskatten yderligere:
"De øvrige dele af dansk erhvervsliv ønsker S og SF ikke at belaste yderligere. Men der er brug for i alt 2,2 mia. kr. til en ny erhvervspolitik, hvoraf 1 mia. kr. bruges til et nyt klimafradrag eller lignende, og resten til finansiering af de øvrige erhvervspolitiske initiativer, der skal bidrage til langsigtet vækst i danske virksomheder. De penge skal erhvervslivet selv finansiere. Vi ser helst, at det sker ved at beskære unødvendige og forældede former for erhvervsstøtte, herunder den indirekte støtte, der gives i form af særlige regler i skattesystemet (skatteudgifter) og eventuelt ved at stramme visse afskrivningsregler mv. Kun hvis dette mod forventning ikke kan lade sig gøre, vil vi hæve selskabsskattesatsen."
Her taler "Fair løsning" om 2,2 mia. kr., som skal kradses ind til "en ny erhvervspolitik". Pengene vil man helst finde ved, at skære i erhvervsstøtten (til Zoologisk Have o.lign som vist blev taget af bordet) og andet, men kan det ikke gøres, så vil man igen gribe til en forhøjelse af selskabsskatten.
Summa summarum: "Fair Løsning" foreslår mindst en forhøjelse af selskabsskatten, der kan indbringe 3 mia. kr. Måske vil man hæve selskabsskatten yderligere. Ole Sohns udsagn om, at man slet ikke vil forhøje selskabsskatten, er i hvert fald ikke sandt.
