Kommunal diskrimination af rygende medarbejdere

LEDER: Odense Kommune, der har indført rygeforbud for de ansatte, mens de er på arbejde, og Københavns Kommune, der overvejer at gøre det samme, be...

Ole Birk Olesen,

09/01/2012

LEDER: Odense Kommune, der har indført rygeforbud for de ansatte, mens de er på arbejde, og Københavns Kommune, der overvejer at gøre det samme, bevæger sig på grænsen af det tilladelige indenfor ånden af den antidiskriminationspolitik, som Danmark har forpligtet sig til at overholde.

Reglerne om antidiskrimination forpligter det offentlige til at behandle borgerne lige, såvel i henhold til loven, ved uddeling af ydelser og ved ansættelser. For ansættelsers vedkommende betyder det, at usaglig forskelsbehandling ikke må finde sted, mens man naturligvis godt må give forskellig løn til forskellige faggrupper, uddelegere forskellige arbejdsopgaver til forskellige ansatte o.s.v.

Hvad er usaglig forskelsbehandling? Det kunne f.eks. være at forbyde rygende ansatte at gå uden for og snuppe en cigaret i deres frokostpause, mens der i øvrigt er frihed for alle andre ansatte til at gøre hvad som helst i samme tidsrum. Om de ansatte ryger i deres frokostpause eller ej gør ingen som helst forskel for den arbejdsindsats, som de yder, når pausen er slut. Der findes ingen forskning, som påviser, at rygning i forkostpausen gør skade på en medarbejders produktivitet, således at rygeren ikke kan yde den samme arbejdsindsats som ikkerygeren.

Det offentlige har pligt til at behandle såvel borgere som ansatte ens og ikke gøre usaglig forskel på mennesker, baseret på religion, politiske holdninger, seksualitet og meget mere. Herunder må også høre om borgerne er rygere eller ej - heller ikke på den baggrund kan det være tilladt for det offentlige at diskriminere.

Handler det om, at rygerne kræver ret til at ryge, mens de får løn for at arbejde, så er det naturligvis en anden sag. En arbejdsgiver - også en offentlig arbejdsgiver - må til enhver tid indstille over for sine ansatte, at de ikke må bruge deres arbejdstid på at gøre helt private ting, som forhindrer dem i at arbejde for deres løn.

Men et totalforbud mod at ryge, selv i de pauser medarbejderne har fra deres arbejde, er at sammenligne med sindelagskontrol. Det hører ikke hjemme i et samfund, der gerne vil give lige muligheder for forskellige mennesker.

Kilde: